BMW 5-serie
BMW 5-serie© bilmagasinet.dk

Ny trend: Uændret pris, billigere leasing

Flere mærker udfaser modeller med lave leasingpriser

25. september 2009 af Mikkel Thomsager

En ny trend er ved at brede sig blandt Danmarks bilimportører: Når en gammel model skal fases ud, forbliver nyvognsprisen uændret, mens leasingprisen reduceres betragteligt. Derved kan bilimportørerne sælge flere biler uden at ødelægge brugtmarkedet for den samme model.

Torsdag sænkede BMW Erhvervsleasing prisen for en BMW 520i fra 9.659 kr. til 
6.140 kr./mdr. - vel at mærke helt uden udbetaling. En ny 5-serie ventes i foråret 2010.

Hyundai har sænket leasingprisen på i30 SW for bare 2.000 kr. pr. måned med 20.000 kr. i udbetaling. En faceliftet i30 er klar senere på efteråret.

Gennem årtier har bilproducenter og importører benyttet sig af, at sælge ud af gamle modeller til kampagnepriser, når en afløser var på trapperne. Idéen er, at få presser det sidste ud af den udgående model, og få udtømt alle potentieller muligheder inden den nye model dukker op. Nogle gange sker det med kampagne-modeller, som holder samme pris som hidtil, men til gengæld har masser af udstyr.

Det virker, men det har den bagside, at lavere priser på nye modeller går ud over brugtprisen på de originale.

Med de nye leasingmuligheder kan Importøren sælge modellerne billigt til sit eget leasingselskab, som så kan dumpe leasingprisen. Derved forbliver nyvognsprisen høj, uden at brugtprisen ryger i bund.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...