Opel Insignia 2,0 Turbo
Opel Insignia 2,0 Turbo© bilmagasinet.dk

Leasingbiler sælger bedre end mini'er

Suzuki Alto er bedst sælgende nybil, men leasingbilerne rykker frem

17. juli 2009 af Jan Lang - BilBasen

Minibilerne tegner sig for en stor del af det danske personbilssalg, der i juni faldt med 35 pct. i forhold til året før. Suzuki Alto fortsætter succesen som den mest solgte bil i måneden.

Men ellers er det biler i firmabilklassen, der præger på listen for de mest solgte nybiler i Danmark i juni. Firmabiler som Ford Mondeo, Toyota Avensis, Honda Accord og Opel Insignia er rykket massivt frem på listen, efter at de næsten var fraværende på topti-listen for maj.

"Firmabiler udskiftes jo normalt sidst på året, men da var finanskrisen på sit højeste, og derfor har mange måske ventet med at skifte bil," lyder det i en kommentar fra chefkonsulent Tejs Laustsen Jensen fra De Danske Bilimportører.

"Jeg føler mig overbevist om, at det er leasingbiler, der er skyld i den store udskiftning på Top 20 listen. Normalt tegner de små biler sig for cirka halvdelen af bilsalget, men for juni er deres andel nede på cirka 40 pct.," tilføjer han.

Samtidig kan vi se, at der i første halvår af 2009 blev solgt 53.488 biler. Det er en tilbagegang i forhold til sidste år, men historisk har der altid være betydelige udsving i bilmarkedet og set i det lys så er vi trods alt ikke alt for langt under normalniveauet. De generelle økonomiske forhold taget i betragtning er det ganske positivt og selvom, der fortsat ikke er tvivl om, at bilbranchen står i en svær og alvorlig situation, så begynder det at se ud som om, der er lys for enden af tunnelen”, siger Tejs Laustsen Jensen.

Top 20 i juni 2009

1 (1) SUZUKI ALTO 402 (556)

2 (-) FORD MONDEO 372

3 (-) TOYOTA AVENSIS 368

4 (-) FORD FOCUS 298

5 (-) HONDA ACCORD 286

6 (-) FORD FIESTA 285

7 (-) MAZDA 2 254

8 (-) TOYOTA AYGO 248

9 (3) PEUGEOT 207 242 (213)

10 (-) AUDI A4 237

11 (20) OPEL INSIGNIA 230 (128)

12 (9) PEUGEOT 308 182 (174)

13 (8) CITROEN C1 179 (176)

14 (14) HYUNDAI I30 178 (167)

15 (4) PEUGEOT 107 165 (210)

16 (12) SKODA OCTAVIA 163 (170)

17 (16) KIA PICANTO 163 (136)

18 (7) SKODA FABIA 160 (183)

19 (6) SUZUKI SPLASH 152 (207)
20 (-) HONDA CIVIC 141

Tallene i parentes er sidste måneds placering og salgstal.

Kilde: De Danske Bilimportører

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...