© bilmagasinet.dk

Leas nu

Ny skatteregler ventes at gøre det markant dyrere at lease ny bil fra næste uge

24. februar 2012 af Mikkel Thomsager

Forhandlere for flere bilmærker holder ekstraordinært åbent i denne weekend, for at ekspedere kunder, der står foran at lease en ny bil.

Nye skatteregler, der ventes at få virkning fra når skatteministeren fremsætter et nyt forslag midt i den kommende uge, vil formentlig gøre det fra ca. 15. procent dyrere at lease en ny bil, uanset om det er privat eller erhverv. Derfor gælder det om at slå til nu, hvis du står for at lave en leasingkontrakt på en ny bil.

Enhver bilforhandler vil til enhver tid opfordre dig til at slå til nu, men denne gang lader det til, at du gør klogt i at følge forhandlerens opfordring, hvis du står foran at lease en ny bil.

De nye skatteregler for leasing- og demo-biler, der som bekendt en del af betalingen for den aflyste betalingsring, gør op med præcedens omkring afgiftsfastsættelse på leasing- og demobiler. Præcedens fulgte af nye regler på området, som har været gældende siden 1. januar 2009, men som løbende har udviklet sig.

Regeringen har endnu ikke fremsat et forslag. Branchens konklusioner bygger på et notat udsendt i onsdags af Skatteministeriet (se det her).

Notatets hensigt, og dermed grundlaget for lovændringen, er at gøre op med mulighederne for at skrue på en bils pris, hvis der er tale om en leasing- eller demobil. I princippet ønsker regeringen - angiveligt - at genindføre den gamle standardpris-anmeldelse, så en bil kun kan sælges til den pris, som importøren har standardprisanmeldt

Med andre ord: Prisen for en given ny bil skal være den samme for leasingselskaber og private.

Dermed er det slut med billige leasingbiler og også billige demobiler og dermed de store rabatter på nye biler, som især nogle bilmærker har været kendt for at give.

Hvordan de nye regler rent teknisk kan skrues sammen, er dog ikke givet. Derfor ventes forslaget med spænding i branchen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...