© Renault

Her er elbilen, du skal privatlease – og 5 fordele ved at gøre det

Der er fordele i massevis at hente ved at privatlease Renault Megane E-Tech 100% Electric.

22. maj 2023 af Kommerciel redaktion for Renault

Privatleasing, releasing og flexleasing – der findes efterhånden mange måder at lease på, men privatleasing har altså nogle klare fordele, og dem ser vi nærmere på her.

Vi har samlet 5 fordele ved privatleasing hos Renault. I bunden af artiklen løfter vi desuden sløret for, hvilken populær elbil, der endelig er kommet på privatleasingmarkedet.

1: 0 kroner i udbetaling

Essensen af privatleasing er, at du som oftest lægger en udbetaling og en fast månedlig ydelse i en aftalt periode – og så får du altså fri rådighed over en bil. Lige nu er en klar fordel ved Renaults privatleasingsløsning, at du kan lease en bil uden at skulle lægge en eneste krone i udbetaling. Og det gælder uanset dit valg af udstyrspakke til bilen. Det behøver altså slet ikke at være dyrt at komme i gang med leasing.

2: Kun 12 måneders bindingsperiode

Den måske største fordel ved leasing er, at du ikke behøver køre rundt i den samme bil i mange år – medmindre du selvfølgelig har lyst. I stedet kan du skifte bilen ud efter et stykke tid, når du trænger til noget nyt. Typisk binder du dig for omkring tre år.

Når du leaser gennem Renaults privatleasing, er bindingsperioden dog kun 12 måneder, hvilket altså virkelig skaber nye muligheder for at prøve en bil af. Så hvis du er i tvivl, om bilen egentlig er noget for dig, eller hvis privatfronten, din jobsituation eller dit kørselsbehov ændrer sig, så har du altså mulighed for at skifte bilen ud allerede efter et år. Herfra kan du vælge at indgå i en ny leasingaftale, som passer bedre til din situation og dit behov.

3: Du kender alle omkostninger

Når du privatleaser, kender du i forvejen til alle omkostninger. Med andre ord, så kender du dit budget, og den reelle pris afviger ikke herfra. Der er nemlig både garanti og service med i prisen, når du privatleaser hos Renault. Du får en sikker finansieringsform uden overraskelser.

4. Du får en ny bil

Når du privatleaser, får du en ny bil, akkurat som hvis du gik ud for at købe den selv. Det er ikke tilfældet med for eksempel releasing, hvor du overtager en brugt bil og dens leasingaftale. I og med at du får en ny bil, kan du også selv vælge udstyrspakken, så du er sikker på, at bilens udstyr passer perfekt til dig og dine behov.

5: Du er ikke ansvarlig for bilens værditab

Når man får en ny bil, kan der hurtigt følge nogle bekymringer med i forhold til bilens værdi. Men når du privatleaser, er du altså ikke ansvarlig for bilens værditab.

Når din leasingaftale hos Renault udløber, tager forhandleren blot bilen tilbage og er derfra ansvarlige for dens værdi og videre liv. Og uventede reparationer ligger ikke på dine skuldre.

Renault Megane E-Tech 100% Electric*

© Renault

Nu kan du privatlease Renault Megane E-Tech 100% Electric


Renault Megane E-Tech 100% Electric er en meget anerkendt og rost elbil, som du endelig kan få lov at privatlease hos Renault.

Bilen kan fås med et batteri på 60 kW, og du får 220 hk, en 0-100-tid på 7,4 sekunder og en rækkevidde på op til 442 km (WLTP-normen). Den har en køreklar vægt på 1.743 kg, hvilket er lavt for biltypen, og den rammer et rigtig godt kompromis mellem at kunne bevæge sig kvikt i byen og komfortabelt på motorvejen.

Renault Megane imponerede da også dommerne til kåringen af Årets Bil i Danmark 2023, hvor den vandt en flot tredjeplads. 

Og det bedste af det hele – du kan få den leveret med det samme.

Privatleasing af Renault Megane E-Tech 100% Electric

Du kan privatlease Renault Megane E-Tech 100% Electric fra 3.895 kroner om måneden og med 0 kroner i udbetaling. For de 3.895 kroner må du køre op til 10.000 kilometer om året, men for 200 kroner mere om måneden kan du køre op til 15.000 kilometer om året.**

Læs mere om mulighederne for privatleasing af Renault Megane E-Tech 100% Electric her.

Renault Megane E-Tech 100% Electric*

© Renault

Stor udstyrspakke: 

*Renault Megane E-Tech 100% Electric Iconic 60 kwh, 220 hk. Elforbrug 160 wh/km, 0 g/km co2, rækkevidde 428 km (wltp bl. kørsel).


Lille udstyrspakke: 

 ** Renault Megane E-Tech 100% Electric Equilibre 60 kwh, 220 hk. Elforbrug 160 wh/km, 0 g/km co2, rækkevidde 442 km (wltp bl. kørsel).

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...