Dansker involveret i dyrt uheld på Nürburgring
De fleste af os, kan sætte sig ind i det kick, det giver, at køre på den legendariske Nürburgring Nordsløjfe i en superbil. Her får du 20,8 km aflukket asfalt, hvor du kan få lov til at presse din bil til det maksimale. Men det søde kan meget hurtigt blive vendt til en sur situation, hvis det skulle gå galt. Og det gjorde det for en dansker i april 2018. På en tur rundt på Nürburgring til et såkaldt Touristenfahrten-arrangement kører personen galt og rammer autoværnet i sin kun to dage gamle Porsche, hvilket medfører store skader på bilen. Så store, at regningen for at reparere den, siden er opgjort til 855.512 kr. Problemet er så, at forsikringsselskabet, som i dette tilfælde er TopDanmark, ikke vil dække skaden, da de mener, at den form for kørsel på Nürburgring kan sidestilles med banekørsel, og derfor vil de ikke dække skaden. Det var chaufføren af køretøjet uenig i. Personen mente, at TopDanmark skulle dække skaden, og så startede sagen, som først sluttede 17. januar i år.
Tegn et abonnement på Bil Magasinet og få DK's bedste bilblad direkte hjem i postkassen!
Sagen blev i 2019 indbragt for Ankenævnet for Forsikring, som faktisk gav chaufføren af Porsche'n medhold i, at TopDanmark skulle dække skaderne på køretøjet. Forsikringsselskabet hejste dog ikke det hvide flag så let, så de bragte sagen videre til byretten i Glostrup, og de har netop afsagt dom i sagen.
Her får TopDanmark oprejsning, da dommeren mener, at der på skadestidspunktet har været tale om kørsel, der ikke skal dækkes af forsikringen. Personen bag rattet må altså selv betale den monstrøse regning.
Sagen kort:
En dansker leaser en fabriksny Porsche hos et dansk leasingselskab d. 19. april i 2018. Samme dag, som der kommer nummerplader på bilen, kører han mod Nürburgring. Her når han at køre det såkaldte "Touristenfahrten", hvor du kan køre ud på banen efter at have købt en billet. Alle biler og motorcykler kan køre ud på banen til denne type af event. Dagen efter, d. 20. april, er personen i Porsche'n tilmeldt et lukket trackdayarrangement på Nürburgring, hvor de deltager. D. 21. april er Porsche'n igen at se på Nürburgring til et af de åbne Touristenfahrt-sessioner, og det er her, det går galt.
I retsdokumenterne er både navne og de præcise data for bilen sløret. Vi kan dog læse ud fra dokumenterne, at Porsche'n var fabriksny, og at første måneds leasingydelse lød på 121.547,64 kr. Regner vi baglæns, kan vi se, at nyprisen på det pågældende tidspunkt passer med det, en Porsche 911 GT2 RS kostede i 2018.
Tilbud! 3 numre af Bil Magasinet for 99 kr. Skynd dig, før der er udsolgt :-)
Sådan et eksemplar blev ganske rigtigt indregisteret på danske plader d. 19. april i den unikke kulør Acid Green, "syregrøn". Selvsamme bil blev spottet flere gange på Nürburgring på de pågældende datoer af forskellige bilfotografer i området. D. 21. april blev bilen spottet på et fejeblad på vej væk fra Nürburgring, efter den havde været involveret i et uheld på banen. Du kan se bilen på billedet ovenfor, som er skudt af @Nurburgringlivepics.
Dansk Porsche 911 GT2 RS spottet i området samme dag
D. 21. april lagde en anden bilfotograf ovenstående billede op fra området omkring Nürburgring af en Acid Green Porsche 911 GT2 RS, som i følge de danske plader blev indregistreret d. 19/4. En af kommentarerne til billedet lyder "Rest in peace", mens en anden skriver: "Lige før den crashede".
Læringen af denne sag er altså, at du ikke skal regne med, dit danske forsikringsselskab kommer dig til hjælp, hvis du skulle have et uheld med din bil på Nürburgring – og det er sådan set ligegyldigt, om det er til en lukket trackday eller et åbent Touristenfahrt, hvor alle i princippet kan køre ind på banen.
Personen, der førte Porsche'n, skal også betale sagens omkostninger på 65.000 kr., så ialt ender regningen på 920.512 kr.
Fristen for at anke dommen til Landsretten er endnu ikke overstået, så det kan være, at vi ikke har hørt det sidste til denne sag endnu.
Tegn et abonnement på Bil Magasinet og få DK's bedste bilblad direkte hjem i postkassen!
Læs alle detaljerne i retsdokumenterne hér!