Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka, Porsche 911 GT3 RS
© Bil Magasinet

Guide: Disse 3 alpepas bliver du nødt til at opleve

Går din kør-selv-ferie sydpå til sommer, er der tre bjergpas, du bliver nødt til at opleve

7. juni 2019 af Mathias Brandt

De bedste bjergpas i Alperne

Der findes utallige bjergpas i Alperne, og de har alle sammen noget smukt og enestående at byde på. På Bil Magasinet har vi dog tre pas, som vi altid vender tilbage til. Halvanden times kørsel syd for Zürich ligger de tre bjergpas, Grimsel, Furka og Susten

De tre bjergpas kan tilsammen mønstre stort set alt, hvad alperne har at byde på: Bugtede veje, dale, frodige skove, floder og endeløse hårnålesving op mod toppen, hvor der ikke vokser træer og sneen stadig ligger. Dét er præcis dét, en alpetur kan.

Grimsel, Furka og Susten hænger sammen og danner en cirkel, hvor man starter og slutter det samme sted. Et godt udgangspunkt er byen Andermatt, som ligger i midten af det hele. Herfra kan du selv vælge, om du vil køre ruten højre eller venstre om. 

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka, BMW Z3 Coupé
© Bil Magasinet

Sustenpasset

I bunden af Susten-passet ligger den lille by Wassen. Herfra starter en opstigning, du sent vil glemme. Asfalten er overvejende god og vejene er brede. 

Det starter med en stribe hårnålesving nede i den grønne skov. Når du kommer ud af skoven, bliver du mødt af et bjergtagende syn. Her er skiftevis hårnålesving og lige træk, der tager dig op mod toppen af Susten-passet i 2.260 meters højde. 

Her vil det være oplagt at holde en pause, hvor du kan nyde synet af endeløse bjerge. Turen ned er mindst ligeså smuk, og specielt når du når bunden af passet, kommer du gennem turens flotteste skovveje og små alpebyer. Ved bunden af passet møder du turens næste opstigning til Grimsel-passet. 

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka Porsche 911 GT3 RS
© Bil Magasinet

Grimselpasset

Grimsel-passet er mindre frodigt og mere klippefyldt. På vejen op bliver du mødt at flere søer, der grundet mineraler i vandet har en turkis farve, der spiller smuk sammen med de grøn/grå klipper. Søerne er opdæmmede og cirka halvvejs mod toppen kommer du til et sted, du bliver nødt til at stoppe ved. 

Det er nemlig Grimsel Hospiz, som er et hotel med tilhørende restaurant. Her kan du nyde en kop kaffe mens du betragter en kæmpe gletscher og en flot dæmning.

Resten af vejen til toppen er en perlerække af hårnålesving. Her skal du også stoppe og tage dig tid til at nyde omgivelserne. Parker bilen i 2.164 meters højde, og køb en sandwich i restauranten. Hvis man har siddet for længe i bilen og trænger til at strække benene, kan turen rundt om søen i den grad anbefales. 

Det tager ca. 20 min at gå hele vejen rundt. På vejen ned af Grimsel-passet kan du betragte Furka-passet, der rejser sig på modsatte side. Asfalten er super god på denne side og turen ned skal bare nydes.

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka, Porsche 911 GT3 RS
© Bil Magasinet

Furkapasset

Furka-passet er med sine 2.429 meter det højeste af de tre bjergpas. Opstigningen nede fra Grimsels afslutning er ligeså flot som de andre bjergpas. Et stykke oppe af Furka-passet kommer du til et legendarisk Hotel Belvédère, hvor man har bygget et hårnålesving hele vejen rundt om. 

Hotellet er kendt i mere end en forstand for det kan nemlig ses i James Bond-filmen Goldfinger fra 1964. På den anden siden af Furka-passet er asfalten er ikke særlig god og vejene smalle. 

Nu er der ikke særlig langt til, at man igen rammer Andermatt, hvor turen startede og en dag i nogle af verden flotteste bjergpas er overstået. 

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka BMW M4 Competition package, Porsche 911 Carrara T

Hvor skal du bo i Alperne?

Med udgangspunkt i disse tre bjergpas findes der mange muligheder. Der findes hoteller hele vejen langs ruten. Andermatt er et godt udgangspunkt. Hvis du gerne vil bo på et klassisk lille hyggeligt alpehotel, vil vi anbefale Hotel Sonne i Andermatt. Maden er god og prisen nogenlunde. Alt er forholdsvis dyrt i Schweiz. Vil du bo billigere, kan du søge ud til nogle af de mindre byer langs ruten.

Den lille by Wassen har også fine hoteller, der er billigere end Andermatt.

Der er også rig mulighed for at finde et hus eller lejlighed på Airbnb, hvilket klart er den billigste måde at overnatte i alperne på. 

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka Hotel Sonne, Andermatt
© Bil Magasinet

Hvornår skal du køre til alperne?

Grimsel, Susten og Furka er alle lukkede om vinteren på grund af sne. Typisk er de lukkede fra midten af oktober til starten af juni. Jo tættere du kommer på højsæsonen i juli og august, des mere trafik vil du opleve, men det skal ikke holde dig fra at tage turen.

Hvis du gerne vil være fri for alt for mange cyklister og autocampere, så tag til alperne i starten eller slutningen af sæsonen.  

Bedste bjergpas i alperne, susten, grimsel furka
© Bil Magasinet

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...