Audi E-tron 55 Quattro på campingtur

Audi E-tron på campingtur i sneen

© Elbilforeningen FDEL

Hvor langt kører Audi E-tron og Tesla med campingvogn?

Kan Tesla Model 3 og Audi E-tron klare campingferien? Det blev testet i det kolde januar, hvor vejret er imod elbiler.

1. december 2022 af Gustav Reeh Persson

Campingvogn og elbiler skal testes

I december testede FDEL (Forenede Danske Elbilister), hvor langt en Tesla Model 3 kørte med forskellige trailere og en campingvogn. Nu hvor vi forbereder os på endnu en sommer hjemme i Danmark, spørger de mere specifikt til campingvogne. De har igen fat i storsællerten Tesla Model 3, men også den populære Audi E-tron

Det er, vigtigt at det bliver testet grundigt, da vi med elbiler ser, at små variabler kan betyde uforholdsmæssigt meget. Bevist ved testen i december, hvor det primært var vinden, som skabte en 35 km forskel i rækkevidden med campingvognen.

Tesla Model 3 Long Range på campingtur

Se deres data på hjemmesiden her:

© Elbilforeningen FDEL

FDEL's campingvognstest

Elbilforeningens testere Christian Nolsøe Nielsen og Martin Messer Thomsen har denne gang haft Audi e-tron og Tesla Model 3 med på tur. Elbilerne er blevet udsat for for både en stor og lille campingvogn. Vejret er ikke venligt med 0-5° i temperaturen og en vindstyrke på 5 m/s fra skiftende retninger. Ruten går fra Køge til Nørre Alslev tur-retur, hvor ruten er flad og i referencetesten uden anhænger foregik turen ved med 110 km/t på motorvej.

Så først ses skemaet for Tesla Model 3 Long Range, hvor man skal lægge mærke til, at noget af testen er fra december.

  • Vinden havde en større betydning i december, fordi bilen enten kørte i medvind eller modvind.
  • Desuden skal man lægge mærke til referencetesten, hvor Tesla Model 3 kører uden campingvogn. Forbruget går altså fra 183 Wh/km til 330 Wh/km bare med Tab-modellen (den lille campingvogn) på krogen og derfor bliver rækkevidden også næsten halveret.


Audi E-tron 55 Quattro's tur

Audi E-tron er kun blevet testet med skiftende vindretninger og det giver derfor et andet billede. Den anden vigtige ting at have i mente er, at Audi E-tron i forvejen er mindre effektiv end Tesla Model 3, som det ses på referencetesten. 

  • Skemaet viser overordnet, at Audi E-tron ikke oplever så stor en forskel som Tesla model 3, da forskellen ca. er 297-428 Wh/km. Tesla'en er bare mere effektiv alene end Audi'en er. Det gælder også på rækkevidden.
  • Audi E-tron er en SUV, og det kan have indflydelse på, hvor meget den "bryder" luftmodstanden foran campingvognen.
  • Modellerne har med campingvogn samme rækkevidde, ca. 200 km. Så spørgsmålet er, hvorvidt det er brugbart at køre 200 km pr. opladning med campingvogn. 

Hvem vinder 

FDEL skriver selv:

Som forventet stiger forbruget ikke nær så meget, når vi hægter en campingvogn bagpå Audi e-tron. Rækkevidden svinder kun med ca. en tredjedel. E-tron har et relativt fladt frontparti til at bryde vinden. I udgangspunktet bruger e-tron derfor allerede mere energi end Model 3, jævnfør reference-testen uden anhænger. Også med E-tron overraskende det os dog, at der ikke er større forskel i forbruget på en lille og forventelig aerodynamisk campingvogn og en stor kasseformet campingvogn.

Tesla Model 3
© Bilmagasinet

Er 200 km med elbil nok til campingtur?

Testen viser, at ligegyldig hvilken af de to elbiler du tager, ender rækkevidden pr. opladning med at være ca. 200 km. Spørgsmålene om ladehastighed og infrastruktur betyder ret meget i en elbil med campingvogn. Begge biler klarer disciplinerne fornuftigt, Audi E-tron lader en smule hurtigere, mens Tesla Model 3 har fordelen af Teslas superchargers. Prisforskellen mellem de to elbiler i testen er 200.000 kr. i Tesla's favør.

Hvorvidt 200 km er nok til en campingtur leverer FDEL dette svar:

"Mange vil nok afstå fra at køre længere ture med så stor en campingvogn, men det vil da absolut være gennemførligt, at tage den med på kortere ture for eksempel rundt i Danmark. Det er muligt at køre fra for eksempel København til Blåvand ved Jyllands vestkyst med to opladninger i henholdsvis Slagelse og Middelfart."

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...