afgift på elbiler
Afgift på elbiler© Patrick Boje Jensen

Hvornår er det bedst at skifte til elbil? Sådan påvirker afgifterne priserne de næste 10 år

Vidste du, at der sker store ændringer på elbil-afgiften og dermed prisen over de næste 5-10 år? Få overblikket over, hvordan priserne udvikler sig her, hvor vi ser nærmere på, hvor meget afgift der er på elbiler.

28. april 2023 af Mathias Brandt

Hvad sker der med afgiften på elbiler?

Efter regeringen foretog en afgiftsomlægning i december 2020, faldt registreringsafgiften på langt de fleste elbiler. Modellen for, hvordan man udregner registreringsafgift, tager højde for en stribe fradrag, som i løbet af de næste 5-10 år bliver udfaset, så elbiler fra 2035 betaler fuld afgift.

Det drejer sig om:

Batterifradrag

Batterifradraget giver et fradrag 900 kr. pr. kWh i en elbils batteri, dog maks op til 45 kWh. Dette fradrag fratrækkes i den afgiftspligtige værdi.

Frem mod 2025, hvor fradraget endeligt bliver udfaset, falder fradraget i 2024 til 500 kr./kWh.

  • 2022: 1.300 kr. pr. kWh
  • 2023: 900 kr. pr. kWh
  • 2024: 500 kr. pr. kWh
  • 2025: Udfaset

Indfasningsrabat

For at fremme salget af elbiler har regeringen helt grundlæggende valgt at lempe registreringsafgiften for en periode, for at motivere så mange danskere som muligt til at vælge en elbil frem for en bil med forbrændingsmotor. På en bil med forbrændingsmotor kan man betale op til 150 pct i registreringsafgift.

På elbiler betaler man i 2022 kun 40 pct. af den afgift, som fossilbiler betaler. Denne sats vil forblive uændret frem til 2025, hvorefter den bliver hævet med 8 pct. hvert år frem til 2030. Fra 2030 og frem til 2035 vil den årlige stigning være 4 pct., hvilket vil sige, at afgifsrabatten helt forsvinder i 2035. 

Læs også: Få et overblik: Så meget kan elbilerne trække.

afgift på elbiler
Afgift på elbiler

Afgiftsfradrag

Fradraget i afgift for elbiler var i 2022 på 167.500 kr. Det er bl.a. dette fradrag, der betyder, at elbiler til under cirka 460.000 kr. ikke betaler registreringsafgift.

Fra 2022 til 2025 vil dette fradrag falde med 2.500 kr. om året, hvilket vil sige, at det i 2025 kun er 160.000 kr. Fra 2025 til 2030 øges den årlige nedtrapning til 4.600 kr. om året.

Efter 2030 vil fradraget i afgift efter planen ikke falde mere for elbiler, og dermed være fast på 137.000 kr.

Læs også: Her er guiden til elbiler og træk af campingvogn og trailer.

afgift på elbiler
Afgift på elbiler

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...