Chevrolet Corvette 2020 2021 dual clutch dobbeltkoblingsgearkasse

Den nye Chevrolet Corvette har dobbeltkoblingsgear, og en ny gearkasse i sådan en er ikke billig

© Chevrolet

4 ting du bør undgå med en dobbeltkoblings-gearkasse

Der er mange typer gearkasser på markedet i dag, og de fungerer på forskellige måder. Følg med her, og undgå at ødelægge din gearkasse!

27. november 2020 af Frederik Hauschildt

I dag findes mange forskellige typer gearkasser. Har du en, der skifter automatisk, så kig efter i manualen, om det er en dobbeltkoblingsgearkasse: Har du en VW-baseret bil med automatgear, så kig efter bogstaverne DSG. 

Alternativt, er den gængse betegnelse DCT, altså Dual Clutch Transmission. Her kombineres lynhurtigt automatisk gearskifte med en traditionel friktionskobling, og det kommer med sine udfordringer:

2020 2021 dual clutch dobbeltkoblingsgearkasse
© Bilmagasinet

1) Brug bremsen på bakker

Holder du for rødt lys eller har du vigepligt et sted, hvor det går opad, fristes man til at lade gearkasse og motor holde bilen i stedet for at træde på bremsen. I en bil med normalt automatgear er det ikke noget problem, men med en dobbeltkoblingsgearkasse risikerer man at slide unødigt eller ligefrem ødelægge koblingerne.

Koblingerne er nemlig i kontakt med gearkassen, så længe du ikke holder bremsen. Men hvis bilen står på en bakke, så rykker den sig ikke. Derfor skraber koblingspladerne mod drivakslen, hvilket slider unødigt på koblingen.

2020 2021 dual clutch dobbeltkoblingsgearkasse
© Bilmagasinet

2) Undgå at krybe frem i trafikken

Vi kender det alle sammen: Du stoppede lidt tidligere, end du havde regnet med, eller køen har rykket sig en halv meters penge foran dig. Du vil lukke hullet i osten, men lad vær!

Hvis du løfter bremsen lidt, men uden at lade koblingen få ordentligt fat, slider du unødigt på koblingen. I stedet bør du vente til, at hullet er stort til at koblingen kan få lov at lave en ordentlig sammenkobling, inden du igen træder på bremsen.

2020 2021 dual clutch dobbeltkoblingsgearkasse
© BMW

3) Undgå ulogiske gearskift

Optimér dine gearskift: Gør dem forudsigelige! Hvis du er typen, der helst selv vælger gear i din automatgearkasse, så overvej, hvordan gearkassen fungerer. Så går det nemlig meget stærkere.

En dobbeltkoblingsgearkasse fungere ved at klargøre ét gear foran det nuværende. Derfor er den nødt til at forudse dine gearskift. Træder du på speederen samtidig med, at du gearer ned, så skal gearkassen altså først til at gøre et andet gear klar, inden den skifter. Det sænker hastigheden, og fjerner køreglæde.

2020 2021 dual clutch dobbeltkoblingsgearkasse
© Søren Juul

4) Vær konsekvent ved friske igangsætninger

Hvis man er til Formel 1 og racerløb, så er det nok ikke en ukendt øvelse, at træde speederen i bund. Med et automatgear er den typiske løsning at holde bremsen og speederen nede samtidig, hvorefter man kan slippe bremsen for hurtigt at sætte i gang.

Men gør du det, skal du være opmærksom på ikke at tøve: Slipper du bremsen for langsomt i en dobbeltkoblingsgearkasse, kan du nemlig risikere, at koblingen glider. Og modsat de forrige tre tips, så drejer motoren en del hurtigere, hvis du gør klar til igangsætning. Det slider altså meget mere på koblingen.

Skal du bruge en mere praktisk, visuel gennemgang har Engineering Explained på YouTube en engelsksproget video, der går i dybden med hvert punkt. Her afprøver han også nogle af koncepterne på en Hyundai Tucson 1,6l turbo, der netop gør brug af en dobbeltkoblingsgearkasse.

Er du interesseret i at vide mere om gearkasser, kan du også læse vores gearkasse-guide. Her kan du læse om hvordan hver enkelt gearkassetype fungerer.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...