3 stationcars til familiens bilferie

Gør klar til en ferie på de danske veje med denne test af stationcars, som Bil Magasinet testede til sidste års augustnummer

27. april 2021 af Benjamin Creative for Wype

Med godt gang i foråret er det for alvor på tide at komme ud på vejene og køre i det danske land. Og måske du planlægger en bilferie for familien til sommer, hvor vejene er feriens faste holdepunkt. I så fald har vi været i arkivet på Wype.dk, hvor du kan finde alle numre af Bil Magasinet, for at finde en test af stationscars, der er helt kørende til din kommende bilferie.

1. Toyota Corolla Touring Sports

Toyota Corolla Touring Sports påpeger diskret tidens grønne tendenser og gør sig til med nøjsom hybridteknik kendt fra Prius. Kører du meget i by og betjener speederen med en fjers lethed, går det smidigt og fint i bilen. Corolla’en er komfortabel og relativt godt støjisoleret. Den er samtidig let at få til at køre langt på literen, men det er svært at blive sådan rigtig begejstret bag rattet. Skal du op i fart igen efter et elefantvæddeløb på motorvejen, tror du i første omgang, der er noget galt, når du træder på speederen. Motoren farer dramatisk op i omdrejninger, mens hastigheden øges i sneglefart.

2. Seat Leon Sportstourer 

Seat Leon Sportstourer er castet perfekt til rollen med det sportslige udstyrstrin FR og en veloplagt 1,5 liters turbomotor i kombination med en lille elmotor. Den ser skarp ud, og interiøret føles lækkert. Selve infotainmentsystemet vises grafisk bag rattet på et 10,25” display, såvel som på en 10” skærm i midterkonsollen. Men når ting som sædevarme og klimaanlæg kræver flere tryk på skærmen, drømmer du dig tilbage til gamle dage. Med fornem benplads på bagsædet og et stort bagagerum virker Leon Sportstourer som et godt bud på en komplet og moderne familiebil.

3. Ford Focus

Ford Focus har en konventionel 8-trins automatgearkasse i kombination med en 3-cylindret 1,5-liters EcoBoost-motor. Udefra ser kabinen skrabet ud med flere typer hårdt plastik og analog instrumenter. Men du sidder godt, og gearvælgeren er en fiks sag, der sparer plads i forhold til en konventionel gearstang. Det bedste er dog styretøjet, der har den rette tyngde og feedback, såvel som undervogn, der går til sving med en form for entusiasme, når du skifter retning. Automatgearkassen har ikke så travlt med at skifte, men det er til at leve med. Der er bare to problemer. Ford har udfaset den 150 hk motor med automatgear til fordel for en variant med 182 hk. Og så er den nye Seat Leon så lækker en stationcar, at den fejer konkurrenterne af banen.

Læs hele stortesten i Bilmagasinets augustnummer fra 2020-

-og få mange flere tests og anmeldelser af de nyeste biler samt et væld af reportager med et abonnement på Wype.dk/bilweb, som du kan prøve nu i to måneder for 0 kroner.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...