I 2020 var en af de store ting, introduktionen af digitalt kørekort.

© Politi.dk

3 nye love, der vedrører dem på to, tre og fire hjul

Fra årsskiftet er der trådt en række nye love for bilister og motorcyklister i kraft. Her er der et overblik

5. januar 2021 af Gustav Reeh Persson

1. Nye bilafgifter

Og 2021 er ingen undtagelse. FDM har skabt et overblik, der måske sparer dig nogle penge. 

Vi kan ikke komme udenom de nye bilafgifter, der trådte i kraft den 18. december i 2020. De betyder blandt andet fjernelse af nogle fradrag og tilføjelse af andre, en lang række fradrag og afgifter, der stiger eller falder løbende de kommende år, og et nyt fradrag for biler med et CO2-udslip under 50 g/km. 

Det har ført til en række bizarre afgiftsstigninger på nogle plugin-hybrider, mens andre falder voldsomt i pris.

Overordnet set holder elbiler prisen, dyrere opladningshybrider falder i pris og benzin/dieselbiler stiger marginalt i pris og får stigende årlige ejerafgifter. 

De nye bilafgifter gør også, at det meget omtalte originalitetskrav til klassiske biler er droppet - til gengæld stiger registreringsafgiften for nogle klassiske biler. 

Hvis du vil læse mere om de nye afgifter så læs med her.

© Politi.dk

2. Kommunen må tage din bil efter p-bøder

Den her rammer et fåtal, men hvis du får tre p-bøder på en offentlig parkeringsplads og ikke henter din bil efter kontakt fra kommunen og et tidsrum på otte uger, må de tage din bil med fejebladet og sælge den. 

Det er dog værd at bemærke, at kommunerne altid har kunnet bede politiet fjerne biler, der er parkeret til gene eller til fare for trafikken, noget tyder dog på, at kommuner ikke har været særligt gode til at benytte den mulighed.” siger chefkonsulent i FDM, Dennis Lange.  

© Politi.dk

3. ATV-ejere skal nu huske hjelmen

Normalen med styrthjelm til motorcyklister rammer nu også ATV-kørere. De tre/firehjulede køretøjer har hidtil været undtaget, men fra i år skal man være iført styrthjelm, når du bevæger dig ud i trafikken på sådan en maskine. 


Hvis du har overset denne lov og kører ud i trafikken på din ATV uden hjelm, står du til en bøde på 1.500 kr.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...