3 hurtige stationcars til under 250.000 kr.

300 hk eller mere og plads til hele familien - hvad mere kan en børnefamilie ønske sig?

27. oktober 2019 af Mathias Brandt

VW Passat R36 Variant - en sjælden sag

Hvis du er på jagt efter en hurtig stationcar, som gerne må være lidt af en sjældenhed, så er en VW Passat R36 et oplagt bud. Den kører som en Golf R32 - bare lidt større og lidt tungere. V6’eren knurrer uden at genere på langturen, og dobbeltkoblingsgearkassen arbejder tjept.

Passat vandt vores Bedste Biler, Basta! tre år i træk, og var den mest solgte bilmodel i Danmark i 2007. 

Passat R36 var topmodel på Passat-programmet, og udover en 3,6-liters V6-motor med direkte indsprøjtning og 300 hk får du permanent firehjulstræk, 6-trins DSG-gearkasse, 12-vejs justérbare sportstole, bi-xenonlygter, dobbelte afgangsrør og meget mere. Passat R36 er en hurtig og super velkørende entusiastbil, men du skal ikke forvente at få en praktisk sportsvogn. 

Bilen på billedet er til salg på biltovet.dk og koster 219.800 kr. og har kørt 149.000 km siden ny. 

Se VW Passat R36 til salg her

Opel Insignia OPC - 325 hk og manuelt gear

Da Opel Insignia OPC kom på markedet, lød prisen på 650.000 kr. I dag kan du finde en brugt Insignia OPC til under 200.000 kr. Anskaffelsesprisen er dog en mindre del af regnestykket. Flere tidligere ejere har oplevet problemer med bilens mekanik, der kan ende med at koste dyrt. 

OPC-varianten af Insignia kan genkendes forfra på to store, lodrette luftindtag, mens den bagpå har to store afgangsrør. Den er desuden sænket 10 mm for at gøre både udtryk og køreegenskaber mere sportslige. 

I kabinen har Insignia OPC blandt andet Recaro-sæder, sportsrat med flad bund og en anden grafik i instrumenterne. Firehjulstræk er standard, hvilket skal tøjle de 325 hk fra den 2,8-liters V6 turbomotor. 

Bilen på billedet står til salg på biltorvet.dk. Den koster 189.900 kr. og har kørt 134.000 kr. 

Se Opel Insignia OPC til salg her 

Chrysler 300C 5,7 HEMI - forbandet ukorrekt 

Enten elsker eller hader man Chrysler 300C - men dybest set har Chrysler 300C ikke ret meget andet end sit udseende kørende for sig. Teknisk set bygger Chrysler 300C på den gamle Mercedes-Benz E-klasse. 

E-Klassen blev aldrig nogen dynamisk oplevelse, og det gør Chrysler 300C slet ikke. Lyden fra den 5,7-liters HEMI-motor er tæmmet til døde, og dermed udebliver den fornøjelse også. Det eneste sted, hvor tyskerne virkelig har haft held til at lære amerikanerne noget, er i kabinen, hvor finishen er langt bedre end vanlig amerikansk niveau. 

Bilen er en stor langemand til hele klimabølgen - fordi en 300C 5,7 HEMI skider i den grad på fornuften. Har du behov for det, så er 300C 5,7 HEMI i øvrigt også en ualmindelig hurtig 5-personers stationcar – når det hele altså ikke går op i hjulspind og røg. Lad os ikke nævne for meget om den grønne ejerafgift, der ligger over 10.000 kr. om året, og bare glæde os over, at du kan få en 340 hk V8’er til under 200.000 kr.

Bilen på billedet er til salg på biltorvet.dk, koster 159.900 kr og har kørt 261.000 km. 

Se Chrysler 300C 5,7 HEMI til salg her

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...