3 brugte bøllebiler med over 500 hk til under 400.000 kr.

Vi tager en tur på Biltorvet for at finde tre brugte biler der har over 500 hk, men som koster under 400.000 kr. Og tro os: Du får meget mere bil for pengene, end du regner med.

1. september 2020 af Redaktionen

I denne artikelserie, som vi laver i samarbejde med Biltorvet.dk, fokuserer vi på mange af de drømmebiler, der findes på brugtmarkedet. Denne gang har vi snævret søgningen stramt ind, for vi skal finde tre brugte biler, som alle har over 500 hk men som samtidig koster under 400.000 kr. Sæt igang!

1 | BMW M5 V10

Første bil, vi rammer i vores søgning, er en af vores helt store favoritter: BMW M5 V10. Motoren er en af de største maskinelle perler i BMW's historie, og den lyder så fantastisk, når den får prygl.

Der er 507 hk til rådighed, og fordi den er ved at have et par årtier på bagen, er prisen nu kommet ned i et niveau, hvor mange kan være med. 349.900 kr. koster dette eksemplar, som ser ekstremt velholdt ud, og det eneste uoriginale er et sæt tidstypiske Hartge-fælge. Den har kørt 166.000 km. 

Så er der ingen bagsider ved en M5 V10? Jo, masser! Og det meste ligger i teknikken, som på mange punkter er skrøbelig. Bl.a. er motoren udstyret med svage hovedlejer, som skal skiftes på et tidspunkt. Gearkasserne har også været problematiske, og SMG-gearet kan hurtigt æde en kobling. Alt det glemmer du dog, når de 507 hk får frit løb. 

Se flere billeder af BMW M5 V10 i annoncen lige hér!

2 | Mercedes CLS63 AMG

Så snakker vi bøllebil! Mercedes CLS er en gudesmuk 4-dørs coupé, og i AMG-udgaverne er den udstyret med så mange kræfter, at du aldrig kommer til at mangle noget. I starten fandtes den som CLS55 AMG, der havde en 5,5 liters V8-motor med kompressor. Senere blev den opgraderet til at hedde CLS63 AMG, hvilket ændrede hjertet i motorrummet.

Ud røg kompressormotoren og ind kom en 6,2-liters V8-sugemotor, som leverer et episk lydspor og massive kræfter. I alt er der 514 hk på lager.

Teknikken er grundlæggende stærk, selv om 63-motoren har et generelt problem med nogle svage topbolte, som det godt kan betale sig at undersøge, om er blevet fikset på bilen eller ej.

Bilen vi kigger på har kørt 178.000 km og står til 355.900 kr., hvis du vil købe den med fuld afgift. Du kan dog også lease den. 

Se flere billeder af CLS63 AMG'en i annoncen hér!

3 | Cadillac CTS-V

Så er vi kommet til en sjældenhed på de danske veje. Cadillac CTS-V er en amerikaner, der kører som en europæisk superbil. Ikke overraskende er den udstyret med en 6,2-liters V8-motor med kompressor, som leverer masser af power og ondskab. 

Standard er den udstyret med 564 hk, men noget kunne tyde på, at bilen, der er til salg, er opgraderet til at yde 650 hk, hvilket du kan læse mere om i annoncen hér

Teknikken er solid, og bilen til salg er udstyret med automatgear, så du skal heller ikke bøvle med at udskifte slidte koblinger – noget der nærmest er umuligt med så megen power på lager. 

Prisen på 399.000 kr. virker endda rimelig, når man tager km-tallet på blot 118.000 km i betragtning. 

Se flere billeder af Cadillac CTS-V i annoncen hér!

I samarbejde med Biltorvet.dk

Artikelserien på bilmagasinet.dk, hvor vi finder brugte drømmebiler indenfor et bestemt emne, laver vi i samarbejde med biltorvet.dk. Det er redaktionen på Bil Magasinet, der står for at udvælge de brugte biler, men annoncerne vi finder, er alle sammen fra biltorvet.dk. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...