Ford

Her på Bil Magasinet får du de seneste nyheder fra giganten på den anden side af atlanten - Ford. Amerikaneren er blandt verdens største bilproducenter. Vi giver dig første test og første billeder af de seneste modeller fra Ford. Bil Magasinet tager dig med på en tur, når vi tester de seneste biler fra Ford og sammenligner dem med andre bilmodeller. Læs blandt andet om modeller som Mustang, Mondeo, Fiesta, Focus, Kuga, C-Max, Ka, Galaxy, Escort, Escape, Ranger, Capri, Taunus, Transit og mange andre. Du finder hos os også de danske priser på Fords biler. Hold dig opdateret her på siden om alt nyt fra Ford.

Seneste fra Ford

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Ford Baggrund

Ford er en amerikansk bilproducent med hovedsæde i Detroit, Michigan. Firmaet blev grundlagt af Henry Ford den 13. juni 1903. Ford var allerede i 1906 en af de store spillere på markedet, da de producerede flere biler end nogen anden bilproducent, men det var i 1913, at de ændrede hele bilindustrien for bestandig. Det var her, at de som den første bilproducent i verden indførte samlebåndsteknikken. Det førte til uhørt lave priser. Ford producerede Model T fra 1908-27. Den nåede at sælge 15 millioner eksemplarer, og den var dermed sin tids mest solgte bil, men er senere blevet overgået. I dag er Ford blandt verdens største bilproducenter.

 

Ford Mustang

I 1964 introducerede Ford verden for Mustang - en vild karl med nogle ordentlige overarme og en lang kølerhjelm. Mustang’en var en af de første såkaldte “pony cars”, og den var i høj grad med til at gøre biltypen populær. Ford introducerede den 6. generation af Mustang i 2015, og den er dermed fortsat i produktion. Der er sket meget med Mustang’en gennem årene. Den har fået et par makeovers undervejs. Senest er Ford Mustang blev til en elektrificeret SUV kaldet Mach-E. Læs mere om el-Mustang’en lige her.

Læs mere om Ford