Indrømmet, de sidste to måneder har været tæt pakket med lækre biler. Jeg har kørt Audi A4, Jaguar XE, XF, Honda NSX, Mercedes GLC og mere.
Måske var det al den fyldte chokolade, der fik mig til at sætte pris på en solid gulerod, i form af den faclieftede Ford C-Max. En Ford C–Max 1,0 EcoBoost med 125 hk og Titanium udstyr til 269.300 kr., som i øvrigt er uændret efter afgiftsnedsættelsen, og alligevel synes den ikke dyr.
En bil der bare gør det hele rimelig godt. Fin komfort, godt retningsstabilitet, nydelig styretøj og med den reviderede model er kabinen bliver mere lækker med større skær og bedre finish og støjniveauet er blevet lavere.
Faktisk så lavt, at den 3-cylindrede motor næsten ikke afslører sig selv, og gør den ikke det, er der bare 125 reelle, dieselagtige benzin-hestekræfter at plukke af.
Grundværdierne er de samme, som før faceliftet. Det vil sige opret førerposition med fin ergonomi og godt overblik. God plads med 3 separatet stole på bagsædet, og stadig 470 liter bagage. Pænt standard-udstyr og masser af muligheder for ekstraudstyr.
Jeg blev sgu så glad af at køre i den, at jeg slet ikke bemærkede den alfaderlige pastor-fremtoning, som ikke kan undertrykkes af den store Aston Martin grill.
Men lidt religiøs har man vel lov at være.