Verdens hurtigste - ifølge Guinness Rekordbog

Tunet Ford GT gik fra 0 til 455 km/t på én mile

30. oktober 2012 af Mikkel Thomsager

Titlen "verdens hurtigste bil" er så eftertragtet, som den er maltrakteret, men tuningsfirmaet Performance Power Racing fra West Palm Beach i Florida har nu Guinness Rekordbogs diplom på, at deres tunede Ford GT er verdens hurtigste fra 0- til 1.609 meter (én mile). Udgangshastigheden blev målt til 455,72 km/t.

Rekordforsøget blev gennemført den 16. oktober på NASA’s Kennedy Space Center uden for Orlando i Florida, og efterføglende godkendt af Guinnes World of Rekords.

Ford'ens V8-motor er tunet i samarbejde med flymotorproducenten Pratt & Whitney. Motoren er således ombygget med brug af flyteknologik. Det gælder først og fremmest en nyudviklet aluminiumslegering, der kan modstå meget høj belastning og meget høje temperaturer.

Teknologien er udviklet til flymotorer, men ved brug af samme legering i Ford'ens motor, har Performance Power Racing fået mere end 1.700 hk ude af motoren, hvilket var nok til at slå den gamle rekord, som Performance Power Racing i øvrigt også havde.

Ifølge Johnny Bohmer Owner fra Performance Power Racing, ligger der tre års forskning og udvikling bag resultatet, og ifølge Johnny Bohmer er der uanede muligheder i teknologien i forhold til optimere almindelige brændstofmotorer.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...