Se de danske priser på ny Ford Focus

Var det noget med en spritny Ford Focus til under 200.000 kr.? Ford har netop offentliggjort danske priser på den nye Ford Focus

20. juni 2018 af Mathias Brandt

Den helt nye udgave af Ford Focus lander midt i den mest konkurrenceprægede bilklasse i Danmark, hvor udvalget er større end i nogen anden klasse – en klasse som næsten en femtedel af danskerne vælger at købe ny bil i.

Priser, valgmuligheder og udstyrsvarianter spiller en stor rolle på det danske marked, og Fords filosofi er, at Focus skal være yderst konkurrencedygtig på alle parametre. Priserne er skarpe, men uden at man på nogen måde skal gå ned på udstyr. Derfor er alle varianter af Focus udstyret med eksempelvis aktiv nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse, vognbaneassisten, elektrisk håndbremse, læderrat, alufælge og opvarmede forsæder. De første udstyrsvarianter, som introduceres hos de danske Ford-forhandlere er 

  • Trend Edition
  • Titanium
  • ST-Line

Ford Focus Trend Edition 

Udstyrsvarianten har 16” alufælge, aircondition, læderrat, elektrisk parkeringsbremse, elruder for og bag, opvarmede forsæder, Bluetooth, infotainmentsystem med 6,5” touchscreen, tågeforlygter, sprinklerdyser til forlygterne og ikke mindst de aktive sikkerhedssystemer automatisk nødbremse med fodgænger- og cyklistgenkendelse og vognbaneassisten er inkluderet i Trend Edition. 

Ford Focus 1.0 EcoBoost Trend Edition hatchback 100 hk
Pris:
198.345 kr.

Ford Focus 1.0 EcoBoost Trend Edition hatchback 125 hk
Pris: 221.710 kr.

Ford Focus Titanium 

For en yderst rimelig merpris fra 15.000 kr. går du et niveau op. Udover det standardudstyr du får en en Focus Trend Edition får du: Infotainmentsystem med 8” touchscreen, 4,2” TFT-farveskærm i instrumentering, LED-baglygter, nøglefribetjening, el-foldbare sidespejle, regnsensor, fartpilot med fartbegrænser, 2-zoners automatisk klimaanlæg, højdejusterbart passagersæde, automatisk nedblændeligt bakspejl, bagsædearmlæn med opbevaring og opvarmet forrude.

Focus Titanium kommer med en 1-liters EcoBoost-benzinmotor med 125 hk eller en 1,5-liters EcoBlue-dieselmotor med 120 hk. Dieselmotoren kan enten fås med manuel gearkasse eller med den nye 8-trins automatgearkasse.

Ford Focus 1.0 EcoBoost Titanium hatchback 125 hk
Pris: 236.635 kr.

Ford Focus 1.5 EcoBlue Titanium hatchback 120 hk
Pris: 239.390 kr.

Merpris for automatgearkasser i ny Ford Focus:
26.280 kr. 

Ford Focus ST-Line

ST-line går i en mere dynamisk, sportslig retning med en mere sportslig afstemt undervogn og et design. Focus ST-Line har, udover standardudstyret fra Focus Trend Edition, 17” alufælge, kofangere og sideskørter i ST-Line-design, dobbelt udstødningsrørhale i poleret finish, LED-tågeforlygter med drejefunktion, undervogn med sportsophæng, sportssæder foran med røde syninger, fartpilot med fartbegrænser, pedaler i rustfrit stål, mørkt loftsindtræk, sportsrat med flad bund og 4,2” TFT-monoskærm i instrumenteringen.

Ford Focus 1.0 EcoBoost ST-Line hatchback 125 hk
Pris: 243.785 kr.

Ford Focus 1.5 EcoBlue ST-Line hatchback 120 hk
Pris: 244.945 kr

Forskellige udstyrspakker til Ford Focus

Designpakkerne til den nye Focus giver både designet og sikkerheden et løft. Designpakke 4 til Focus Trend Edition og Focus Titanium indeholder 17” alufælge, blændfrit fjernlys, LED-blinklys og LED-forlygter. 

Designpakke 4 koster fra 30.450 kr. 

Designpakke 5 til Focus Titanium og Focus ST-Line er bygget op som Designpakke 4, men adskiller sig ved at have 18” alufælge. Pris starter fra 34.025 kr.

Ford teknologipakke

Ford tilbyder "Teknologipakke 1", som inkluderer adaptiv fartpilot med stop & go-funktion, der automatisk sætter igang ved køkørsel (med automatgearkasse), skiltegenkendelse og automatisk nedblændelige forlygter er pakken en gevinst for både komforten og sikkerheden. Pakken fås til priser fra 7.425 kr.

Ford Audiopakke

Audiopakke 1 kommer bl.a. med Apple CarPlay, DAB+, stemmestyring og 6 højttalere
Pris: 3.125 kr.

Audiopakke 3 kan fås til Titanium og ST-Line og kommer med Fords infotainmentsystem SYNC 3 med 8” touchscreen, B&O PLAY-audioanlæg
Priser fra 11.640 kr.


Ford holder åbent hus hos alle sine forhandlere d. 1-2 september. De første biler leveres fra omkring oktober

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.