Uge 44/14 Ford Mondeo 1,5 Ecoboost Statiocar HOT
Uge 44/14 Ford Mondeo 1,5 Ecoboost Statiocar HOT

Så kom den nye Ford Mondeo

Fords Mondeo-afløser lod vente på sig. Nu er den her, og den er god

3. november 2014 af Mikkel Thomsager

Den nye Ford Mondeo har ladet vente på sig. Den gamle nåede at blive syv år, før afløseren kom. Ikke desto mindre fortsætter den nye, hvor den gamle slipper.

Det er stadig en stor, komfortabel og velkørende sælgerbil, som er blevet opdateret med den nyeste teknik.

I Europa får vi kun en hatchback og en statiocar, og begge er særdeles rummelige, med kæmpe bagagerum og masser af bagsædeplads.

Førerpladsen er også rummelig. Også den er helt ny. Allligevel virker designet af midterkonsollen en anelse gammeldags.

Bag rattet demonstrerer den nye Mondeo den samme sikre fremfærd, som forgængeren. Ved første tur virker den komfortabel men uoplagt. Men tag bare fat, den bliver bedre og bedre, des mere du piner den på landevejen.

Ny i motorrummet er en 1,5 liters turbo benziner med 160 heste. Den har overskud til lange stræk, uden at Mondeo bliver en sprinter af den grund. Den trækker fint på motorvejen, og det med et lavt støjniveau.

Jeg har kørt den et par gange nu, og jeg må indrømme, at det bliver mere og mere interessant, des mere jeg kører den. Den ryster et lidt skuffende førstehåndindtryk af sig, ved at træde igennem som en god, dynamisk bil.

 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...