Premiere: Ford Focus RS

Ford bringer firehjulstrækket tilbage i Focus RS som på den gode gamle Escort RS Cosworth

3. februar 2015 af Bil Magasinet

Ford viste i dag den nye Focus RS. Det skete foran pressen i en ældre fabrikshal på Ford-fabrikken i Køln, hvor rally- og stuntkører Ken Block kom farende sidelæns ind på scenen i den nye RS. Ken Block har fungeret som konsulent på udviklingen af tredje generation af Focus RS, der som den første RS vil blive markedsført over hele verden.

Premieren sker knap en måned efter årets hidtil mest overraskende bilnyhed, den nye Ford GT. Focus RS er seneste af de ialt 12 nye RS-modeller, der kommer inden 2020.

Detroit: Mød den nye Ford GT

Focus RS er udviklet af Ford Performance og har firehjulstræk med Dynamic Torque Vectoring, et system, der undetrykker understyring for bedre handling og højere hastigheder i sving.

Motoren er den nyudviklede 2,3-liters Ecoboost turbobenzier som i den nye Ford Mustang. Den yder mere end 320 hk i Focus RS.

Den nye Ford Mustang i Danmark fra 600.000 kr.

Focus RS bliver den 30. bilmodel, der bærer RS-logoet siden 1968 og vil blive bygget i Saarlouis i Tyskland med produktionsstart senere i 2015.

Tidligere RS-biler med firehjulstræk omfatter centermotorbilen RS200 fra 1984, Sierra RS Cosworth 4x4 fra 1990, den spektakulære Escort RS Cosworth fra 1992 og Escort RS2000 4x4 fra 1994.

Den første Focus RS fra 2002 havde 2-liters turbomotor med 215 hk og et avanceret limited-slip differentiale. Anden generation fra 2010 kørte med den mest vidunderligt brutale 5-cylindrede turbmotor med 305 hk og forhjulstræk. Der kom 20 biler til Danmark til en pris på 572.750 kr., og de blev alle solgt. Tredje generation bliver vist på udstillingen i Genève i starten af marts og vents til Danmark sidst på sommeren.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...