Mustang drifter rundt i "Det grønne helvede"

Den professionelle drifter Vaughn Gittin Jr. er den første til at drifte hele Nürburgrings Nordsløjfe med sin hårdkogte Ford Mustang RTR.

28. september 2018 af Bil Magasinet

Den legendariske Nürburgring i Tyskland, der i folkemunde også går under navnet ‘Det grønne helvede’, er et must-drive for folk med benzin i blodet verden over. Selv for erfarne førere er den svær at bide skeer med.

“Nordsløjfen er – hvis ikke den mest – en af de mest ikoniske racerbaner i verden, og jeg har været forelsket i det grønne helvedes fare og folkeminde, lige siden jeg kan huske. Jeg besøgte den omsider i 2013, og det var dér, jeg lovede mig selv, at jeg en skønne dag ville vende tilbage for at drifte den i dens helhed.” fortæller Vaughn Gittin Jr.

Og det er nøjagtig, hvad Gittin har gjort med sin 900 hestekræfters drifter.

“At drifte hele Nürburgring rundt repræsenterer for mig den ultimative udfordring: Det er noget, som mange har betvivlet kunne lade sig gøre – om bil og fører kunne komme helskindet igennem. Noget inde i mig måtte simpelthen angribe det for at finde svaret,” uddyber Vaughn Gittin Jr.

Brugte tre sæt dæk

For drift-specialisten handlede det hele om at få “en god oplevelse, ikke en god omgang”. Alligevel ramte han hastigheder i omegnen af 240 km/t, brændte tre sæt dæk af og pressede sjette gear til det yderste i svingenes sidelæns indgangsvinkler.

“Da vi holdt ind til første dækskift, var jeg helt oppe at køre. Jeg snappede efter vejret, hvilket jeg ikke har været ude for bag rattet, siden jeg var en rookie i Formula Drift. Man mærker det ikke i videoen, men jeg skræmte mig selv flere gange.”

Se hele videoen her: 

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.