En lejet Ford Mustang kørte med knap 150 km/t gennem en byzone i Ballard, Seattle, da føreren mistede kontrollen og koliderede med en solid lygtepæl.
Som det fremgår af videoen, var uheldet så voldsomt, at Mustang'en er komplet massakreret.
Bagenden af bilen ligger 15 meter fra forenden, og motoren er fuldstændig løsrevet fra rammen. Der er spredt smådele over et enormt område, og Mustang'ens kaleche hænger halvvejs oppe i et træ.
Ifølge videoens ophavsmand skulle føreren på mirakuløs vis have været i stand til selv at gå fra ulykken med en mindre flænge i hovedet som eneste skade.
Ingen andre skulle være kommet til skade i uheldet, så vi håber bare, han skrev sig op til nedsat selvrisiko, da han lejede bilen...