Tag ikke fejl, Le Mansory er vanvittig!
Mansory har løftet sløret for deres næste projekt. Faktisk ruller det allerede. I hvert fald den første bil, som du kan se på billederne her. Udgangspunktet er en Ford GT, men der er sket en hel del siden, og enten elsker eller også hader du ombygningen.
For den gale, tyske tuner bygger seks ‘Le Mansory’. Et andet ord for vanvittig Ford GT. For vanvittig – det er og blive alle seks biler, skriver boosted.dk.

Går "nemt" 350 km/t
Motoren er stadig den 3.5-liters V6’er, som fabriksbilen gør brug af. Men Mansorys seks eksemplarer yder hele 710 hestekræfter og 840 newtonmeter. Heraf har man hentet 41 hestekræfter alene ved at rode med motorstyrringen.
Endnu har Mansory ikke sagt noget om tophastigheden – altså andet end at ‘den nemt går 350 km/t’. Altså skulle den være i stand til at blæse forbi fabriksbilen, der taber pusten deromkring.

21" specialfælge
Hele karosseriet er bygget i kulfiber, kabinen er fyldt med alcantara og så ruller (eller rettere; flyver) Ford’en på 21″ specialfremstillede letvægtsruller.
Men det bedste er lyden: Sjældent har en moderne V6’er lydt mere arrig.
