Ford Mustang Hoonifox

Ken Block kan glæde sig til at få VERDENS VILDESTE Ford Mustang!

Ken Block er en af verdens bedste driftere, og hans næste driftbil bliver vildere end nogensinde før! Få alt at vide om bilen, der allerede er døbt "Hoonifox".

3. juni 2020 af Frederik T. Frey

Kig rigtig godt på den sorte bil på disse sider. Mange vil sikkert kunne genkende den som en Ford – måske tilmed en Mustang. Amerikanerbil­entusiaster kan nok også tidsbestemme årgangen til tredje generation – den såkaldte Fox Body. Alt det er korrekt og så alligevel ikke – for den sorte Ford findes slet ikke. Der er tale om en 3D-tegning af et kommende værktøj til den professionelle drifter og showman Ken Block. 

Ford Mustang Hoonifox

Wow! Den ser vild ud!

Tegningerne er lagt op på internettet som en teaser og fortolkning af, hvordan den færdige bil kunne komme til at se ud. Navnet ligger dog allerede fast – “Hoonifox”. “Hooni”kommer fra Blocks eget racerteam Hoonigan Racing Division, mens “Fox” drager Mustang-generationen ind i ligningen. Tidligere har Ken Block kørt i lignende ombyggede Ford’er med “Hooni” i navnet – prøv bare at søg på YouTube efter “Hoonitruck” eller “Hoonicorn RTR”.

Ford Mustang Hoonifox

Samme person der skal skabe en Batmobil

Stregerne til den nye og ekstreme racerbil er slået af Ash Thorp, der hovedsageligt er kendt som grafisk designer og også har til opgave at skabe Batmobil til en kommende Batman-film. De specifikke detaljer omkring kræfter og præstationer er endnu uvisse. Men med Ken Block bag roret på projektet bliver det alt andet end kedeligt. Flere af hans tidligere biler har haft enorme kræfter og firehjulstræk, hvilket gør dem i stand til de mest utrolige akrobatiske ting på asfalten.

Ford Mustang Hoonifox

Mustang'en er kraftigt udbygget

Karrosseriet er udbygget på 3D-tegningerne. Ford’en har gæller, riller og luftkanaler allevegne, ligesom for- og særligt bagskærmene er udbygget betragteligt. Hvilken motor, der lægges i dyret, er der endnu ingen detaljer om. Men Fox Body-generationen af Mustang er ikke kendt for store overarme – og faktisk er valget af netop denne type Mustang interessant, da den indtil videre ikke er synderligt eftertragtet. Men det er den ved at blive.
Ford Mustang Fox Body

Ford Mustang "Fox Body"

Fox Body-Mustangen var den tredje genration af Ford’s populære Pony Car. Den blev lanceret i 1979, og den sidste løb af produktionsbåndet i 1993. Med lanceringen af den nye generation forsøgte Ford at trække Mustang i en mere sikker og brændstoføkonomisk retning, og selv om der fortsat var en 4,9-liters V8’er på modelprogrammet, var der også 4-cylindrede motorer med ned til 90 hk. 

Bilen blev løbende opdateret, og fra 1987 fik særligt fronten og lygtedesignet et frisk udtryk. Mod slutningen af produktionen kom den hidsigste variant af Fox Body’en på markedet – SVT Mustang Cobra R bruge en Small Block V8-motor på fem liter til at sende 238 hk i asfalten gennem baghjulene. 

Bilen var uden en masse komfortudstyr men til gengæld optimere til banekørsel. 107 styk blev bygget. Fox Body er ikke særligt eftertragtede i dag.

Bil Magasinet er Danmarks mest nørdede bilblad!

Start dit abonnement i dag ved at klikke hér, så du hver måned kan blive fyldt op med de vildeste facts om både nye og gamle biler...

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...