Godt nyt til folk med hang til Ford S-Max og Galaxy

Ford's to store familiecontainere – S-MAX og Galaxy er blevet opdateret med nye motorer og teknologi, som skal forlænge deres levetid yderligere.

20. september 2018 af Mathias Brandt

Fords S-MAX- og Galaxy-modeller tilbydes nu for første gang med Fords 2-liters EcoBlue-dieselmotor, der spænder fra 120 til 240 hk. Dertil kommer også en ny 8-trins automatgear.

Begge varianter fås med en teknologipakke med adaptiv fartpilot og en forbedret version af Fords blindvinkelalarm, der nu registrerer biler i den blinde vinkel fra længere afstand.

Adaptive LED-forlygter og parkeringsassistent kan tilkøbes.

Nye motorer i S-Max og Galaxy

2-liters EcoBlue-dieselmotoren kommer i begge modeller og fås med enten 120, 150, 190 eller 240 hk. For at leve op til de seneste Euro 6-krav om CO2-udledning, der beregnes ud fra den nye WLTP-standard, har Ford også optimeret luftindtaget og tilpasset turboladeren, som resulterer i en mere responsiv, lydsvag motor og effektiv forbrænding.

Fords 240 hk stærke dieselmotor kan bryster sig af at have to turboer. En mindre højtryksturbo og større lavtryksturbo, der i de lave omdrejninger arbejder skiftevis for hurtigere respons og øget moment. Ved de højere hastigheder tager den større turbo over for at opnå accelerationen for en mere behagelig køreoplevelse.

Stop & Go og yderligere specifikationer

Komforten er i begge modeller forstærket for både førere og passagerer gennem en række opgraderinger i bilen.

Automatgearet på 8 trin optimerer Adaptive Cruise Control (ACC), der opretholder afstand mellem forankørende biler med Stop & Go-funktion. Systemet virker nu helt ned til 0 km/t og kan dermed igangsætte selv under myldretidskørsel. Rykker køen inden for tre sekunder, igangsætter bilen selv igen. Holder man stille i længere end tre sekunder, genaktiveres systemet via et enkelt knaptryk på rattet.

Nye farver inkluderer Chrome Blue og Diffuse Silver, og S-MAX ST-Line har nu nye røde, sporty bremseklodser.

Den opgraderede Ford S-MAX SAV og Ford Galaxy kan bestilles i Danmark fra dags dato.

Du kan få mange flere gode historier i Bil Magasinet, som udkommer hver måned. Få de første 6 numre af Bil Magasinet direkte ind gennem brevsprækken. Prisen er kun 199 kr. Du sparer 220 kr. Læs mere om det gode tilbud lige her.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.