Ford Kuga 2020 tilbagekalder
Ford Kuga 2,5 PHEV ST-Line CVT

Bil Magasinet havde en Kuga ST-Line til test inden bilen blev tilbagekaldt på grund af fejl på batteriet. Dengang fungerede opladningen upåklageligt.

© Søren Juul

Baggrund: Nu begynder Ford at montere nye batterier i Kuga plugin-hybrid

Ford tilbagekaldte Kuga plugin-hybrid i august på grund af et problem med batterierne, der efter lang ventetid nu skulle være løst. Men er det nu også det?

26. november 2020 af Frederik Hauschildt

Ford: Oplad ikke batteriet 

Det var i august 2020, at Ford for første gang meldte om problemer med opladningshybriden Kuga. En fejl ved batteriet medførte, at Ford måtte bede alle ejere om ikke at oplade batteriet fra elnettet.

Den potentielt farlige situation stammer fra et problem med overophedning i batteriet, som ifølge Ford skyldes, at batteri-cellerne er forurenede. Forureningen er angiveligt sket i selve produktionsprocessen hos den koreanske producent, Samsung.

Ford reagerede hurtigt

Ford reagerede med en form for tilbagekaldelse, der ikke umiddelbart stod til at hjælpe forbrugene: Det var nemlig ikke så meget en tilbagekaldelse, som det var en advarsel. 

3 numre af Bil Magasinet for 99 kr. - tjek det aktuelle tilbud

Ford oplyste, at salget af Kuga'er med fejl på batteriet var stoppet, men i praksis fortsatte det mange steder. Ford gik sågar også med til at skrive slutsedler på biler, der først havde planlagt levering i det nye år, for at undgå potentielle afgiftsændringer.

Der var imidlertid indført et underskriftssystem, som sikrede, at kunder var indforstået med omstændighederne omkring batteriopladningen.

Ford Kuga 2020 tilbagekalder

Ford Kugas motorrum

© Søren Juul

Tilbagekaldelsen

"Du må ikke oplade bilens højspændingsbatteri. Det er vigtigt, at du udelukkende anvender bilen i køreprogrammet Auto EV," skriver Ford i en offentlig meddelelse, der også opfordrer brugere til at få informationer via en app.

Man måtte altså ikke bruge Sport, Eco eller den terrængående køreindstilling, og i tre måneder var førnævnte besked det eneste, ejere eller kommende ejere af Kuga kunne vide med sikkerhed.

Erstatning for benzinøkonomi

I oktober kontaktede Ford deres kunder igen. Nu havde bilen fungeret som regulær hybridbil over nogle måneder, og det var begyndt at koste på benzinbudgettet. 

Kuga opnår nemlig meget langt fra de 71,4 km/l, der angives i WLTP-normen, når batteriet ikke kan lades op hjemmefra. I vores test oplevede vi et tal, der lå nærmere 20 km/l på tomt batteri - nogle flådeejere melder endog om snitforbrug på ned til 12 km/l på tomt batteri, hvor man kører Kuga plugin-hybrid som en almindelig bil.

Det reelle forbrug er med andre ord langt fra det, ejerne havde regnet med.

Ford Kuga 2020 tilbagekalder

Ladeporten på en Ford Kuga, der i øjeblikket ikke kan benyttes

Forlænget garanti og benzinkort

Som et plaster på såret udstedte Ford to former for godtgørelse: En tre års forlængelse garantien og et udleveret benzinkort med en værdi på 3.700 kroner. Der var endnu ikke udsigt til reparation, lånebil eller yderligere godtgørelse.

Hallo - hvad med at blive abonnent på Bil Magasinet? Tjek tilbuddet på 3 numre for 99 kr.

Og der var et vigtigt forbehold: Hvis du havde købt bilen efter den 3. september, så mener Ford, at du selv er ude om det, og derfor ikke har ret til benzingavekortet. Den forlængede garanti gælder dog for biler, der er bestil til og med 18. september, og for alle biler, der er produceret i 2020. Nogle kunder mener dog, at Ford-forhandlere har lovet dem benzinkort også til biler købt efter 3. september.

Ford: Fejlen er fundet

I begyndelsen af november kunne Ford så endelig melde til kunderne:

"Vi har nu identificeret, at celleforurening i bilens batteri har været årsagen til det tekniske problem, som et mindre antal Kuga Plug-in Hybrider har haft," skriver Ford nu på deres hjemmeside. Og problemet er omfattende.

Ford havde nemlig også planlagt brugen af den selvsamme batteri i opladningshybridvarianten af Escape, en mindre SUV end Kuga. Det har fået Ford til at udskyde lanceringen af disse til en gang i 2021.

Ford Kuga 2020 tilbagekalder
© BMW

Batterier fra Samsung

Ja, Den Samsung. Tragikomisk lyder det, men Samsung SDI, som er Samsungs batteriproducerende datterselskab, står bag produktionen af batterierne, som Ford kæmper med.

Firmaet har også en produktionsaftale med BMW. I oktober kunne BMW også tilbagekalde en trecifret mængde af opladningshybridbiler, grundet et batteri-relateret problem.

Hvornår kan vi oplade igen?

Det står på nuværende tidspunkt ikke helt klart, hvilken dato, man kan køre sin Ford til forhandleren og få batteriet udskiftet.

Ford mener dog med sikkerhed at kunne byde de første af ca 4.500 leverede Kuga'er et nyt batteri i december. Herfra kan udskiftningen fortsætte, og Ford regner først med at være færdig med de sidste Kuga'er i april 2021.

Planen er, at behandle de Kuga-ejerne i den rækkefølge, de har modtaget deres biler. Ford kontakter selv ejerne, så datoer kan arrangeres. Ford tilbyder at hente og bringe bilen, og stille en lånebil til rådighed i reparationsperioden.

Ford Kuga 2020 tilbagekalder

De første Ford Kuga vil køre den første fulde opladning i lang tid i det nye år

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...