Til DM3 2005 på Fyn røg teamet over en lille bakketop med måske 220 km/t og landede i naturen. Codriveren fik et black-out og føreren slog halebenet, men bilen overlevede. Hoppet her til ære for fotografen fik fint.
© bilmagasinet.dk

Ford Sierra RS Cosworth

Her er mandfolkebilen, der aldrig vil dø. I Gruppe H-rallytrim bli'r den da helt vild

6. april 2010 af John Sørensen


BLAAAAM, BANG-BANG, BLAAM, BANG - sådan ­lyder det fra den tre tommer tykke side-pipe, når du skifter gear og giver bare en smule gas i en Ford Sierra RS Cosworth. Den bil er bare så højtråbende og ubehøvlet larmende, at jeg ikke tror, at det ville være en god idé med en køretur omkring Seest ved nytårstide i dét apparat.

Spørgsmålet er, om det i det hele taget er en god idé, det vi har gang i her. Jeg har nemlig fået lov til at køre en af min ungdoms (nåe jae, så manddoms...) absolutte drømmebiler - Ford Sierra RS Cosworth.

Alene bilens navn vækker firser-mindelser om disse hvid/blå rallybiler, der var så suveræne takket være deres motorkraft. Gang på gang stod jeg jo sammen med drengene i de pladrede grusgrave og så Jan “Motor” jorde alle de tøsede forhjulstrækkere, der intet kunne stille op, når det store Ford-dyr kom broadsidende sidelæns - uhh, det var dæleme tider. Før firehjulstræk og ­lydløse, standardagtige Gruppe N-rally­biler, der ikke lyder af noget. Før alle folk foretrak sofaen og Formel 1 på fjerneren om søndagen.

Men der er ikke meget fortid over det, jeg foretager mig lige nu. Blot at holde liv i Cossien er en kamp - ikke mindst fordi bilens daglige rallychauffør er ca. to ­meter høj og naturligvis har boltet sædet fast til gulvet. Så det er med det yderste af tå-spidserne, at jeg for første gang kommunikerer med dén Ford, jeg altid har drømt om. Tal om dårlig stil: En for gammel og for lille chauffør til en bil, der aldrig nogensinde tilgiver dig det mindste fejltrin.

Men jeg er sjældent bange for noget, der kan levere en solid gang hjulspind. Og det er som om, jeg faktisk vokser et par cm (ja, ikke dér…), som vi får kørt os varme, Sierraen og mig. Og for første gang lægger jeg mærke til, hvor surrealistisk, der egentligt er inde i en så fuldstændigt kompromisløs rally-bil. Alt er strippet til det bare blik, og det larmer, som om jeg sad i stortrommen hos et olietønde-band fra Jamaica, hvor musikerne har fået ecstasy i stedet for aftensmad.

At mærke brutaliteten
Lige meget - det går fremad, det her: Med klampen i bund rykker Forden så hårdt, at jeg må klamre mig til rattet. Turbotryks-måleren rammer 1,8 bar - tæt på de to bars maksimale ­ladetryk, hvor Cosworth-motoren leverer ca. 300 heste. Et gear mere skal lægges ind, og det sker med samme dramatik. Crash, bang - der er ingen synkronisering i dog-boxen (der tillader gearskift uden brug af kobling), og jeg skal bare slamme gearet ind, hvis den overhovedet skal i hak. Ups, der skal bremses: Samme procedure - bank til pedalen i midten og mærk, hvordan de firestemplede AP-bremser griber om 355 mm-skiverne ude foran og hamrer bilen til stilstand.

At høre ALS-systemet (anti lag system = forhindrer tøven) holde ladetrykket og sende uforbrændt benzin ud gennem udstødningen med meterlange flammer. At mærke brutaliteten. At føle grebet i gummiet på de varme 18-tommers racer-slicks. At nyde synet af dette rally-ikon, da bilens rigtige chauffør flyver en meters penge over asfalten og lander i en sky af vellugtende dæk- og bremserøg.

Se, det er rigtig mande-hørm!
At en bil som Ford Sierra RS Cosworth, der var hot for 20 år siden, stadigvæk har så meget at byde på, hænger sammen med, at det var én af sin tids absolut bedste rallybiler. Fra starten konstrueret med det ene formål at få bilen godkendt til motorsportens heftigste klasser.

Motoren er en juvel: De engelske Cosworth-ingeniører brugte en ordinær Sierra-blok, men topstykket var rendyrket racing med to overliggende knastaksler og 16 ventiler, turboen med ladeluftkøler (Garrett Ai­Research T 03) og dertil indsprøjtning fra Weber. En stærk basismotor med lidt over 200 heste, der let kunne pumpes til 400-500 hk med højere ladetryk.

Sierra Cosworth-bilerne blev en milepæl i motorsporten, og trods alderen lever modellen videre. Ikke mindst i dansk rally i den såkaldte Gruppe H for ældre biler, hvor bilen her på ­siderne vandt DM 2005. I denne klasse er det ikke oldtimer-race, men heftige baghjulstrækkere som BMW M3, vilde Mantaer og Sierraer, der kæmper videre, som om tiden har stået stille.

Gør aldrig den fejltagelse at tro, at toppen af dansk rally i Gruppe H er noget gammelt skrammel. For under de kendte bil-profiler fra firserne gemmer der sig rendyrket high-tech racere underlagt strikse reglementer, for at det ikke skal blive for sindssygt. F.eks. sidder der i Cosworth-motorens indsugning en 34 milimeters restriktor (plomberet begrænser), der begrænser åndedrættet og dermed effekten. Ellers ville bilen kunne udvikle op mod 500 heste - og dét forbød man i sin tid på de vilde Gruppe B-bomber, der var så vilde, at de var farlige.

Men historien er ikke forbi - de fede gamle biler er derude endnu. Så næste gang, du tjekker tøse-Formel 1 på tv, så kig ud i regnvejret og tænk på dem, der kører sidelæns et sted derude. Og nogle motorsports-tosser som mig, der blev for gamle og nu bare ser på - men fik prøvet den rigtigste bil af dem alle!

Fotos: A. Hansen
Kilde: Bil Magasinet nr. 173

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...