What? Ford lavede faktisk 3 prototyper med karrosseri i rustfrit stål!

Hvorfor har man aldrig lavet biler i rustfrit stål? Det spørgsmål har mange måske stillet sig selv, og svaret er, at de faktisk findes. Få historien om Ford's rustfrie prototyper lige hér!

5. juni 2020 af Frederik T. Frey

Biler i rustfrit stål

De fleste husker nok DeLorean DMC-12'eren fra "Tilbage Til Fremtiden"-filmserien, hvis ikke så kan du få det genopfrisket ved at læse denne artikel! Ud over de spektakulære mågevingedøre var noget af det unikke ved den amerikanske-irske sportsvogn, at den var udstyret med et karrosseri i rustfrit stål, som stod helt råt. Poleret men altså ikke lakeret.

Filmstjernen er nu ikke den eneste amerikanerbil, der fremstår uden maling og farve – også Ford-koncernen kan være med i koret af rustfrit stål-karrosserier. Hele tre af slagsen fra tre forskellige årgange er på vej på auktion i september hos det amerikanske auktionshus Worldwide Auctioneers.

Ford rustfrit stål stainless steel T-Bird Lincoln Continental auktion
Lincoln Continental, Deluxe Sedan og Thunderbird i rustfrit stål er på vej på auktion.


Idéen startede i 1930'erne

Mod slutningen af 1930'erne tog firmaet Allegheny Ludlum Steel Company med base i den amerikanske delstat Pensylvania kontakt til Ford i bilernes hjemby, Detroit. Idéen var oprindeligt at producere et antal biler til brug ifm. reklame og anden form for promovering. Visionen var at vise pålideligheden og styrken ved rustfrit stål, der dengang var en forholdsvis ny metalform.

Af de tre biler på vej på auktion er den ældste en Ford Deluxe Sedan fra 1936. I alt blev seks biler bygget over en længere periode, og de fungerede som et kørende udstillingsvindue på tværs af USA. Efter ti års reklamearbejde havde hver af bilerne rundet langt over 300.000 km. Af de i alt seks producerede Ford-modeiier i rustfrit stål menes det, at fire eksisterer i dag – hvoraf den ene er med i auktions-trekløveret.

De to biler bærer Ford-logo, mens den sidste er en Lincoln – Lincoln er Ford's luksusmærke.

To 60'er-ikoner

De to andre i trioen er fra samme periode, og i begge tilfælde er der tale om kraftfulde 
luksusorienterede biler. Den nyeste af de tre biler er en Lincoln (Ford's luksusmærke) Continental Convertible fra 1967. Den enorme luksusliner har en rød læderkabine til at matche den skinnende karrosse i rustfrit stål.

Sidste stjerne i trioen er en Ford T-Bird (kort for Thunderbird) fra 1960. Af denne model blev der bare bygget to eksemplarer med karrosseri i rustfrit stål. Ikke nok med en karrosse i rustfrit stål fik T-Bird'en fra 1960 også en udstødning af samme materiale.


Tak fordi I læste med! Husk at I kan starte jeres abonnement på Bil Magasinet ved at klikke her, hvor vi kan give dig et godt tilbud på 3 udgaver af Bil Magasinet til kun 99 kr. 

De tre biler sælges samlet og uden mindstepris af Worldwide Auctioneers til september. 

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...