Ford Puma kommer til byen
Ford Puma er en af de biler, der lynhurtigt vinder din sympati, hvis du holder af at køre bil. Det skyldes til dels køreegenskaberne, der er blandt de sjoveste i klassen. Styretøjet opleves præcist, og undervognen makker ret, selv når der skiftes kurs i hektisk bytempo.
Motoren yder i den kraftigste variant 155 hk, og den understøtter på fornem vis bilens dynamiske intentioner. Der er næsten GTI-fornemmelser i Puma, og når du presser speederen i bund, mærkes forhjulenes gøren og laden i rattet. Det er fedt!

Den nye Puma har et markant udtryk, der vinder med tiden
© Victor David KraftKabinen i Ford Puma er godkendt
Det hele er ikke bare fis og ballade i den nye Ford, der også byder på en godkendt kabine. Interiøret er meget "Ford-agtigt", og det vil sige, at det nogle steder opleves en anelse billigt, og især infotainment-systemet fremstår ofte lidt rodet. Til gengæld er siddepositionen fremragende - især i udstyrsniveauet ST-Line, der giver dig nogle sportslige sæder med god støtte. Bagsædepladsen er godkendt - men hovedsageligt til børn/unge eller kortere ture med voksne.
Ford Puma vs. Renault Captur, Nissan Juke og Peugeot 2008
Vi har lavet en sammenlignende test af de nyeste udgaver af de populære mini-SUV'er, og du kan læse testen i Bil Magasinet nr. 2007. Tryk her for at aktivere dit abonnement.

Motoren er en 3-cylindret turbobenziner, der får hjælp fra en lille elmotor. Du kan vælge mellem 125 eller 155 hk.
© Victor David KraftOBS: Bil Magasinet blev inviteret til Malaga, hvor vores journalist Søren Juul fik mulighed for at prøvekøre Ford Puma til præsentationen. Læs hans indtryk herunder, der blev bragt d. 2. februar 2020.
Hvor er vi?
Vi er fløjet til Malaga på Spaniens Costa del Sol for at teste den nye Puma, der får lov at vise sit værd på motorvej og snoede bjergveje omkring byen Ronda.
Bil Magasinet var inviteret til Spanien af Ford Danmark.
Hvad er nyt?
Den nye Ford Puma har kun to ting tilfælles med den originale coupé fra slutningen af 90ere: Navnet og det faktum, at begge biler er baseret på platformen fra en Ford Fiesta.Den nye Puma er en højbenet crossover, der er 15 cm længere end minibilen Fiesta – og med næsten 10 cm længere mellem akslerne. Samtidig er den 5 cm højere og 7 cm bredere. Dét giver mere plads og det får du især i bagagerummet, der tager 456 liter bagage (Puma mildhybrid: 401 liter).

Ford Puma har en 9,5 cm længere akselafstand end en Ford Fiesta.
© Søren JuulHvor adskiller Puma sig en Fiesta?
Det gør den først og fremmest på nogle praktiske parametre. Åbn bagklappen og du bemærker at hattehylden følger med den op. Det gør det nemmere at læsse ting uhindret ind i bagagerummet.Under gulvet har Ford installeret hvad de kalder en "Megabox", som reelt er et ekstra og firkantet lastrum på 80 liter, dér hvor reservehjulsbrønden plejer at være. Det er helt perfekt til at fragte høje genstande - f.eks. et par potteplanter - eller dine snavsede waders. Megabox'en er nemlig vandtæt og forsynet med en bundprop, så du nemt kan gøre den ren igen.

Smart: Gulvet placeres fikst opad bagsædernes ryglæn, når Megabox'en er i brug. Den kan bruges til alt fra snavset fodtøj, potteplanter - eller fiksere et par rejsetrolleys.
© Søren JuulHvordan er resten af kabinen?
Den minder meget om den du finder i en Fiesta, men du sidder lidt højere og har bedre udsyn over trafikken. På billederne ser du en Puma ST-Line med digitale instrumenter, et fladebundet rat med røde syninger, sportsforsæder, nøglefri start, trådløs mobilopladning, AppleCarPlay, navigation og meget andet.Du kan også få dellædersæder sammen med B & O stereoanlæg i en attraktiv X-pakke til 17.500 kr. . Trods masser af udstyr savner vi noget mere premium-fornemmelse i kabinen.

Standard er Ford's Sync 3 infotainmentsystem med Apple Carplay og navigation.
© Stuart PriceEr Ford Puma en hybridbil?
Obs: Ford har ændret modelprogrammet for Puma'en, og i 2022 fås den kun som hybrid med enten 125 hk. eller 155 kh eller en 1.5 liters benzinmotor i ST-udgaven.
Det skulle man tro, når man ser "EcoboostHybrid" emblemerne på testbilen, men den er ikke i stand til at køre på el alene.
Læs også: Test af Ford Puma ST.
Puma fås med 125 eller 155 hk fra en såkaldt mildhybrid-motor, hvor en 1,0 liters benzinturbomotor får assistance af lille elmotor, der bijobber som starter og generator. Elmotoren høster energi når du f.eks. bremser eller motorbremser, lagrer den på et 0,5 kWh 48-Volt batteri i bagagerummet og frigiver energien som et tilskud ved acceleration – eller til drift af bilens elektriske systemer, når start/stop systemet træder i kraft.
Det fungerer alt sammen fint - og forbrugstallene ser fornuftige ud. Den stærke 155 hk motor er opgivet til 17,9 km/l - mens den med 125 hk klarer 18,5 km/l. Underligt nok kan du kun få disse motorer med manuelt gear.
Vil du have din Puma med automatgear, må du vente til sommer. Her bliver Puma tilgængelig med en 125 hk Ecoboost-motor, uden hybridteknologi, sammen med en 7-trins dobbeltkoblingsgearkasse.
Er du mere til diesel, kommer Puma med en 1,5 liters dieselmotor med 120 hk ligeledes til sommer.
Læs også: Test af Ford Kuga hybrid.

Elmotoren yder 16 hk og op til 50 Nm, som især kommer til gavn, når benzinmotoren skal sejtrække ved lave omdrejninger.
© Søren Juul
En "hybrid-måler" fortæller om du lader eller bruger strøm fra batteriet i bagagerummet.
© Stuart PriceHvordan kører Ford Puma?
Det kan mærkes på køreegenskaberne, at Ford har bygget i højden på Fiesta-platformen. Trods en bredere sporvidde, er Puma ikke så skarpt styrende som minibilen - og bagvognen er mindre livlig, når du slipper speederen. Men af en højbenet crossover er Puma fornøjeligt selskab.
Der er krummer i både den 125 hk og 155 hk mildhybrid-motor, som ivrigt hamstrer energi når du slipper speederen. Men vi noterer os også en del motorstøj og vibrationer, som kan have noget at gøre med at Ecoboost-motoren af og til frakobler en ud af tre cylindre for at spare brændstof.

Danske priser på Ford Puma i 2022
Ford laver i 2022 udelukkende Puma'en i hybrid, hvis vi ser bort fra den 1.5 liters ST-model.
Herunder kan du finde opdaterede startpriser på Puma'en.
Priser Ford Puma Hybrid 2022
Ford Puma Hybrid, 6M gear, 125 hk., 18,5 km/l, 560 kr. halvårlig ejerafgift
- Titanium - 255.870 kr.
- ST-Line - 270.310 kr.
Ford Puma Hybrid, DCT-7 aut. gear, 125 hk., 17,2 km/l, 560 kr. halvårlig ejerafgift
- Titanium - 281.670 kr.
- ST-Line - 296.350 kr.
Ford Puma Hybrid, 6M gear, 155 hk., 18,2 km/l, 560 kr. halvårlig ejerafgift
- Titanium - 269.530 kr.
- ST-Line - 283.710 kr.
Ford Puma Hybrid DCT-7 aut. gear, 155 hk., 17,2 km/l, 560 kr. halvårlig ejerafgift
- Titanium - 292.550 kr.
- ST-Line - 307.240 kr.
Ford Puma ST, 6M gear, 200 hk., 15,2 km/l, 920 kr. halvårlig ejerafgift
- ST-X - 410.450 kr.

Vi bringer en fuld test af Ford Puma i et kommende nummer af Bil Magasinet.
© Søren JuulHvem er konkurrenterne?
Den nye Ford Puma lander i en klasse proppet med konkurrenter, så tænk VW T-Roc, Peugeot 2008, Renault Captur. Overvejer du hybrider, så kan du med fordel se nærmere på disse lister: