2011 Ford Mustang 5,0 GT
2011 Ford Mustang 5,0 GT

Retrolinjerne på Ford Mustang blev frisket grundigt op forrige år. Nu følger V8-motoren efter

© Thomas W. Brixen/Bil Magasinet

Ford Mustang 5,0 GT

Med en ny 5,0-liters motor kører og lyder Ford Mustang GT bedre end nogensinde

21. juni 2011 af Thomas W. Brixen

Testbilen

Rápido Miguel, the keys - pronto!”, flyver det ud af munden på mig. Synet i baggrunden får mit mundvand til at løbe. Nej, ikke kalenderen med de letpåklædte damer bag mexikaneren i udlejningsskranken.

Det er den knaldrøde Mustang GT, årgang 2011, der titter frem bag små Toyota og Pontiac, mit blik er fokuseret på. Dét syn jeg har fantaseret om i lang tid - særligt de seneste 16 timer i flyet på vej over Atlanten. Det kan kun gå for langsomt med at få “ulven” ud på vejen. For det er nemlig ikke en hvilken som helst Mustang. Fans vil nikke genkendende til de 302 kubiktommer, slagvolumenen på den nye V8. Eller hvis nogen skulle være i tvivl: 5,0 liter som det står med kæmpe tal på hver forskærm.

Nu tager den 7.000 o/min
Coyote (prærieulv) kaldes den helt nyudviklede Ford-motor internt. En motor der (med amerikanske briller) byder på avanceret teknik såsom fire overliggende knastaksler, fire ventiler pr. cylinder og variabel ventilstyring.­ ­Resultatet er 418 hk (den gamle 4,6’er havde 315 hk), men mere interessant er, at den snildt tager 7.000 o/min.

Bilen, jeg skal hente, er præcis som jeg ville have den, skulle jeg selv købe en. Manuel 6-trins close-ratio-gearkasse fra Tremec, Brembo-bremser, 19” alu og allervigtigst, limited slip-spærredifferentiale på baghjulene. En cool pakke til sølle 38.000 dollar (lige knap 200.000 kr. - derovre forstås). Allerede i første lyskryds slipper baghjulene grebet rundt i højresvinget. “Kolde dæk” konstaterer kollega Møller tørt fra passagersædet.

“No way”, det skyldes såmænd bare en lidt for ivrig højrefod og spærredifferentialet parret med et utroligt moment på 529 Nm ved 4.250 o/min. Det virker som en af de fedeste US V8´ere med en velvillighed til omdrejninger, som kun overgås af de allerbedste. Yee-haa, sidelæns gennem L.A. by night i en fed slæde - det bliver ikke meget bedre!

Fantastisk design

Næste morgen er det tid at kigge lidt grundigere på ponyen (Mustang, Camaro og co. går under navnet pony-cars i USA) og tage den under kærlig behandling (læs: servér godt med havre).

Selv med seriøst jetlag ser den fantastisk ud. Linjerne på Mustang blev strammet op med introduktionen af den nye model forrige år. Det er dog især i kabinen, at evolutionen har raseret. Væk er den billige plast, og helhedsindtrykket er helt anderledes vellykket, end vi er vant til i amerikanere. Du kan sågar bestille ægte alupaneler på instrumentbordet, præcis som du kunne i ‘67-modellen “back-in-the-days”.

Instrumenterne har stadig retro-stilen, men er nemme at aflæse, og det bliver ikke for kitchet. Altså lige bortset fra, at du kan ændre farven i displayet fra grønt til lilla og alt derimellem. Læderrattet er lækkert, men lige lovlig stort. Et lidt mindre i stil med 60’ernes Grant-rat havde passet godt til muskelbilen.

Tyk knort af en gearstang
Sæderne er flot polstret i 2-farvet læder, støtter fint og er behagelige, men lidt mere sidestøtte havde nu ikke gjort noget, ligesom sædevarme ville være en god ting. Gearstangen er udført helt i aluminium, standard er ellers en lille læderbeklædt sag. Den er kort, altså rigtig kort, og vandringen exceptionel kort.

Gearene ligger utrolig tæt, både i selve gearingen (eftersom dette er en close-ratio gearkasse) og i dobbelt-H skiftemønsteret.

I starten kan du godt komme til at ramme det forkerte gear, men når du lige vænner dig til den, kan du lave gearskift hurtigere, end Lucky Luke kan nå at trække sin gun. Og når det sker, er du “hooked”. Det er så utroligt fedt - og farligt vanedannende - at lave disse lynhurtige accelerationer.

På vej op ad en tilkørselsrampe til highway’en er jeg særdeles gavmild med godteposen. Ulven ude foran tager grådigt imod og sender bagenden på narrestreger på trods af de 255 mm brede PZero Pirelli-dæk.

Den havde jeg ikke lige set komme, men jeg holder (naturligvis) ambitiøst på, mens jeg styrer kontra, hvilket blot får bagenden til at svinge til modsatte side. Jeg sender tredjegearet ind og banker den helt op i det røde felt, inden fjerde sendes i kamp (alle gearene er simpelthen så lækkert afstemt), og da vi rammer de fem spor for enden af tilkørselsrampen, er jeg allerede waaay over de tilladte 70 mph.

+500 hk

Mit fjogede smil når helt op til ørene, og jeg har den største lyst til at køre af - og gøre det igen! Ulempen er desværre at dit kørekort - eller endnu værre, din frihed - konstant er i fare her i “the Golden State”. Kører du hurtigere end 100 mph og bliver busted, ryger du direkte i brummen.

“100 mph (160 km/t)”, tænker du, det er sgu da også en del. Jeps, men jeg lover dig, den barriere krydser du hurtigere, end du når 80 km/t i din Mondeo.

Coyote-Mustang’en er forbandet hurtig, og du bliver draget af kicket, som hver acceleration fører med sig. Kraften føles som en lige højre fra Holyfield - men i stedet for snøvlen fra Super-Brian fyldes din øregang af en herlig dyb og hidsig snerren.

Tunere taler allerede om, at motoren og i særdeleshed topstykket får flere racermotorer til at se tamme ud. Der vil uden tvivl komme tuningskit, der hæver ydelsen af Coyote-motoren til over 500 hk - endda relativt nemt. Men du behøver dem ikke, for basismotoren er fantastisk, som den er.

Før jeg kom til den konklusion, nåede jeg at udvikle et had-kærlighedsforhold til “min” 2011 Mustang GT.

Irriterende bling-bling-lyde
En møgirriterende DING-DING-DING-alarm lyder på bedste US-vis, så snart nøglen (og lav lige en lidt federe én, hva’ Ford?) er i tændingen. Måske er døren åben? Er selen ikke spændt? Eller er det noget helt tredje? Ingen ved det. Lige det er noget møg - alt andet ved denne bil elsker jeg kompromisløst.

Onde tunger vil påstå, at jeg har “briller på”, fordi jeg selv kører klassisk Mustang. Men køreegenskaberne og den fede og potente V8-snerren er ægte køreglæde - og noget du næppe nogensinde bliver træt af at opleve, uanset hvilket mærke du er fan af.

Vil du ha´ en?

 

US Autocenter i Karlslunde syd for København er specialist i at parallelimportere  amerikanske specialbiler til danske købere. Vi beder dem give et bud på, hvad en Mustang 5,0 GT vil koste på danske plader.

Jesper Cloos fra US Autocenter oplyser, at de 156.000 kr. er en nettopris hos en amerikansk Ford-forhandler for en amerikansk køber - ikke en eksportpris.

For at eksportere bilen skal en mellemmand købe den i USA og sælge den videre til en parallelimportør eller en privat køber. Derfor skal der lægges avance til forhandleren, en såkaldt "title fee" og avance til mellemmanden; ialt ca. 3 x $500.

Hertil kommer ombygning til EU, blinklys, lygter osv., og bilen skal også typegodkendes med datacertifikat fra Tyskland, alt dette koster ca. 20.000 kr. 

Så kommer der 10 pct. importtold til EU (15.600 kr.) og fragtomkostninger både i USA og i Europa (13.000 kr.). Alt dette skal der betales registreringsafgift af i Danmark.

Ud fra et regnestykke på 156.000 kr. i nettopris ender vi derfor på en anslået pris på gaden i Danmark på cirka 700.000 kr.

US Autocenter har endnu ikke solgt en ny Mustang 5,0 GT, men overvejer seriøst at tage et parti hjem, da de kan købe den som flådemodel med europæisk radio, blinklys, speedometer og andre modifikationer. Det er muligt, at flåderabatten vil kunne resultere i en pris på 650.000 kr. inklusive automatgear og andet ekstraudstyr.

Klik her for at se galleriet med Thomas´ billeder af den røde Mustang

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...