Den nye frontgrill, kofanger og forlygterne klæder Mondeo rigtig godt

© bilmagasinet.dk

Ford Mondeo 2,0 SCTi Titanium PowerShift

Mondeo får smukke nye klæder og bedre motorer. Og bedst af alt: Undervognen er der ikke pillet ved

26. oktober 2010 af Jens Peter Lange


Ford-designerne har finpudset deres Kinetic-design, og den velkørende familiecontainer S-Max viste allerede i foråret, hvad det går ud på. Men når man ser den nye model dybt i øjnene, er forskellen alligevel større mellem den originale og den faceliftede Mondeo i forhold til de tilsvarende S-Max modeller.

At en faceliftet bil skal have nye forlygter giver sig selv, men også motorklappen er ændret (for at yde bedre beskyttelse ved personpåkørsel), ligesom den forreste kofanger med den trapez-formede grill adskiller sig fra den nuværende models. Og medmindre du nøjes med standardmodellen Trend, følger der nye LED-kørelygter med i købet; ellers må du op med 3.000 kr. for dioderne.

Personlig er jeg glad for, at dele af midterkonsollen er udskiftet. Nu er plastikken omkring radioen ikke kun moderigtig matsort, kvaliteten er bedre, end jeg har set hos Ford i mange år. Der bliver igen spenderet. Alligevel kommer den nye Mondeo-årgang på gaden med minimale prisjusteringer på 700 kr. til små 3.000 kr.

 

Hvorfor Powershift-modellerne ikke er udstyret med paler bag rattet til gearksift, er en gåde

© bilmagasinet.dk

Ny 200-hestes turbobenziner
To motorer fejrer premiere i den nye Mondeo, en 200-hestes diesel (kommer til marts) og en 240-hestes version af den 2-liters EcoBoost benziner. Ikke noget med start/stop-økofis; Ford ønsker bare at gøre opmærksom på, at udviklingen af benzin­motorerne ikke er gået i stå på grund af diesel mig her og der. Turbo og variabel ventilstyring er nøgleord for mere ydelse og mindre forbrug. Yderligere relevant er Powershift dobbeltkoblingsgearkassen, som min 240 hk EcoBoost testbil er standardudstyret med.

Den nye Mondeo triller yderst komfortabelt og er meget støjsvag på motorvejen. Over 240 km/t klares ubesværet og med en ro som på et plejehjem. På ­landevejen er der godt greb i de trækkende forhjul, og styretøjet er fortsat dejlig præcist med en rigtig god vægtning i rattet. Så køreegenskaberne er stadigvæk Mondeos paradedisciplin.

James Bond-teknik er her også: Nye sidespejle opdager biler i den blinde vinkel og vibrationer i rattet gør opmærksom på, hvis man forlader sit spor. Og en kaffekop viser, når tiden er inde til pause.

 

Undervognen er stort set uforandret, og det er vi glade for at opleve. Den virker...

© bilmagasinet.dk

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...