Hospitalstøj

Ford er begyndt at sy airbags om til hospitalstøj på de amerikanske fabrikker

Den amerikanske bilgigant laver også ventilatorer, mundbind og respiratorer, som skal bruges i kampen mod coronavirus.

20. april 2020 af Christian Birkekvist
Mundbind

Bilfabrikanterne går i krig mod coronavirus

Bilproducenterne i Detroit har for øjeblikket lukket deres produktionsfaciliteter ned grundet coronavirus, men ikke alle bygninger er tavse. Fiat Chrysler producerer op til en million mundbind om måneden, som de donerer til hospitaler i USA og sidenhen verden. GM øger produktionen af ventilatorer med hjælp fra Ventec, et firma der leverer medicinsk udstyr. 

Ford fortæller i en pressemeddelelse, at de også vil producere respiratorer og mundbind samt hospitalstøj, der skal laves ud af airbag-materialer. Hospitalstøjets design er skabt i et samarbejde mellem den amerikanske bilfabrikant og Beaumont Health i Detroit, og der skal indtil videre produceres 1,3 millioner sæt hospitalstøj.

Luftrensningsrespirator

Produktionen af mundbind går i gang

“Behovet for at beskytte vores teams er øget - Ford’s produktion af hospitalstøj kunne ikke komme på at bedre tidspunkt under denne krise,” fortæller David Claeys, formand for Beaumont Health hospitalerne i Dearborn og Farmington Hills, Michigan.

David Claeys fortsætter: “Vores sundhedspersonale i frontlinien arbejder døgnet rundt for at behandle COVID-19 patienter, og vi har brug for de nødvendige forsyninger for at hjælpe dem.”

I mellemtiden er Ford’s transmissionsanlæg i Van Dyke, Michigan blevet omstruktureret til at producere mundbind.  

Længere sydpå ved bilfabrikantens Flat Rock monteringsanlæg, producerer de en ny luftrensningsrespirator, der er på vej. Når alt er klart, kan de producere 100.000 respiratorer.

Hospitalstøj

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...