Ford Performance-dele
Ford introducerer nu en lang række tekniske og mekaniske opgraderinger med fabriksgaranti til sine mest dynamiske og kraftigt motoriserede biler: de nye Ford Performance Parts betyder, at kunderne kan få gennemtestede, skræddersyede kvalitetsopgraderinger i bilen uden at skulle bekymre sig om holdbarhed og garantiforhold.
Ford Performance Parts er opgraderinger direkte udviklet til Performance-modellerne Fiesta ST, Focus ST, Focus RS og Mustang, og alle delene er godkendt af Ford. Ford Performance Parts tæller tuningsdele og elementer til at ændre bilernes design, lyd og køreegenskaber, som kunderne ellers typisk ville skulle hente fra tredjepartsleverandører.
For kun 99 kr. kan du få tre numre af Bil Magasinet, direkte ind af brevsprækken. Klik hér
Fra 1. januar 2018 kan de nu købes hos Ford-forhandlerne, hvor Fords teknikere sørger for montering – hvis ikke kunderne selv vælger at stå for montering eller installation.
”Ford er synonym med opnåelig performance. De nye Ford Performance Parts vil give entusiaster en endnu mere tilfredsstillende køreoplevelse. Kunder som køber modellerne fra Ford Performance, f.eks. Focus ST eller Mustang, er nogle af de mest krævende og kompetente bilister – og de fortæller os, at de vil have flere muligheder for at give køredynamikken, ydelsen og designet et personligt præg. Det er præcis derfor, vi har udviklet de særlige Ford Performance Parts,” siger Fabio Carafa, direktør for afdelingen for individualisering hos Ford Europa.