Det her betyder de nye afgifter for Ford i Danmark

Ford har lavet en hurtig beregning af, hvad registreringsafgiften betyder for prisen på deres modeller i Danmark.

19. november 2015 af Christian Thestrup

Det endelige resultat af finanslovsforhandlingerne er klart. Regeringen har med Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative lavet en aftale om at sænke registrerings-afgiften på personbiler fra 180 procent til 150 procent.

Det betyder, at du i går betalte du 180 procent i registreringsafgift på den del af bilens værdi, der oversteg 81.700 kroner, men fra i morgen vil den sats blive sænket til 150 procent.

Jo dyrere bilen er, des større vil afgiftsbesparelsen være. Jo større motor eller jo mere udstyr, des mere vil du spare. Afgiftsnedsættelsen slår især igennem på biler i mellemklassen - med en udsalgspris fra omkring 160.000 kroner og derover.

Ford Danmark har regnet på, hvad det betyder for prisen på de modeller, der er til salg herhjemme, og det kan du se her.

  • Fiesta Titanium 5D, 1.0 med 125hk er blevet 2.000 kroner billigere.

  • Focus STC 1.5 TDCi med 105hk er faldet med ca. 16.000 kroner.

  • Ford C-MAX – er i en Trend version 1.5 TDCi med 120hk og PowerShift er faldet med over 17.000 kroner.

  • Mondeo Titanium STC 2.0 med 180hk og PowerShift er blevet ca. 40.000 kroner billigere.

  • Kuga Titanium Plus 2.0 med 180hk, PowerShift og 4x4 er blevet næsten 35.000 kroner billigere.

  • S-MAX Titanium 2.0 med 150hk er faldet med næsten 37.000 kroner.

  • °Sidst, men ikke mindst fås Ford Mustang nu fra kun 568.710 kroner.

Afgiftsnedsættelsen vil naturligvis også have indflydelse på ekstraudstyr og optioner. Her vil der overordnet set, være en besparelse på over 10 procent. Danskerne kan derfor nu lettere få adgang til moderne sikkerhedsteknologier, der har fået en væsentlig mere attraktiv pris.

Læs mere om den nye, lavere registreringsafgift her.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...