Ford Cortina 1967
Ford Cortina 1967© bilmagasinet.dk

Den store revolution

En bil drives af brændstof, der forbrændes i en stempelmotor. Sådan har det været i mere end 100 år

30. maj 2011 af Mikkel Thomsager

En bil drives af brændstof, der forbrændes i en stempelmotor. Sådan har det været i mere end 100 år, og fornyelse er til at overse - eller hvad?

I weekenden deltog jeg i fejringen af Ford i Englands 100 års jubilæum. I den anledning havde Ford samlet en stribe gamle Ford-modeller, som repræsenterede mærkets og bilismen udvikling over 100 år.

Det var en fantastisk oplevelse, som gav en stærk fornemmelse af, hvordan bilen har udviklet sig gennem årtierne, og det er tydeligt, at der er sket nogle spring, som  flytter begrebet.

Ford T var naturligvis en revolution. Det var den, der skubbede hestene i stalden og bilismen ud på vejen, og det må virkelig have flyttet grænser. I den henseende synes Ford A mere som en evolution.

2. verdenskrig satte en stopper for mange ting, hvorfor de biler, der kom efter krigen, ikke synes at have udviklet sig ret meget i forhold til den tid, der var gået.

Jeg kørte en Ford Prefect fra 1948. En simpel, smal bil, med en 30 hestes sideventilet motor. Den var sløv og måtte kæmpe op ad bakkerne, men komforten var forbavsende fin, og den havde tretrins synkroniseret gearkasse. Ratslør gjorde den til lidt af en udfordring at holde på vejen.

Ford Cortina 1967
Så var det, at jeg gik over i en Ford Cortina fra 1967. det var ganske vist en Mark II. Mark I kom allerede i 1962, og det var en utrolig revolution. Designet siger det meste, men køreoplevelsen sætter også standarden for personbiler mere end 20 år frem.

Jow jow, der var biler, som var dyrere, mere sporty eller mere avancerede, men sådan helt grundlæggende er det tydeligt, at der skete en lille revolution med bilen fra slutningen af 50'erne til begyndelsen af 60'erne. Det er først, da elektronikken virkelig begynder at finde indpas i begyndelsen af 90'erne, at der igen sker noget virkelig banebrydende med bilen.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...