© bilmagasinet.dk

Den dag en amerikaner skred ind på din top 5-liste

Supertest med en Mustang Boss 302 på forsiden af Bil Magasinet nr. 241, der netop er udkommet

15. september 2011 af Mikkel Thomsager

Vi har haft så travlt med biludstilling i Frankfurt og ekstra udgivelser (tjek Renault-bogen ud!), at jeg helt har glemt at tease forsiden for BM241 for dig. Nu er det ude i kioskerne (eller i din brevkasse!), og forsiden ser så potent og indbydende ud, som jeg håbede.

Tjek forside-billedet ud. Der ligger et kæmpe arbejde i det. Det er taget på Anderstorp, hvor vi samlede Mercedes, Ford og BMW, og selv om bilerne stod på banen, som du ser det på forsiden, så er selve forside-billedet samlet af ikke mindre end seks forskellige billeder.

Jeg har selv skrevet forside-historie med BMW M3, Mercedes C63 AMG Coupé og Ford Mustang Boss 302, så jeg glædede mig til at se den på tryk, og den ser præcis så skarp og inspirerende ud, som jeg håbede.

Derudover er det en vild historie. Det ved du godt, når det gælder en BMW M-bil og en Mercedes AMG-bil. Det vilde denne gang skyldes lige så meget, at Fords neoklassiske Mustang med den stive bagaksel kører lige op med de to tyskere.

Du tror mig ikke, men jeg sværger: Det er sandt!

Klik på forsiden for at tjekke indholdet i magasinet:

 

© bilmagasinet.dk

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...