© bilmagasinet.dk

Danmarks hurtigste panser

Ford-forhandler ombygger Focus RS til politibil

29. marts 2010 af Steen Bachmann

 

Ford-forhandler Brdr. Hosbond i Allaborg har skabt et spektakulært blikfang - en politiudgave af den lynhurtige Ford Focus RS.

Ford Focus RS er skabt af de britiske specialister hos M-Sport vest for Newcastle, der varetager driften og udviklingen af Fords fabriks-WRC-rallybiler. Gadeversionen har en 5-cylindret 2,5 liters turbomotor med 305 hk, og bilen går fra 0-100 km/t på 5,9 sek.

I polititrim har den en ekstra tynd MegaFlash lysbro fra Ketner, der på grund af sin aerodynamiske udformning er særligt velegnet til meget høje hastigheder. Bilen er indtil videre en showbil, og altså ikke en del af politiets bilflåde. Men i følge Uffe Andersen fra Ford Brdr. Hosbond, så kunne den sagtens være aktuel for politiet.

"Hvis politiet skulle vise interesse for den nye politibil, så skal de være velkommen. For holdt op mod de efterhånden ganske mange eksempler på lovovertrædere, der forsøger at køre fra politiet, så er Focus RS Cop jo helt aktuel. I praksis findes der reelt set ikke nogen gadebiler, der kan ryste en betjent i en Focus RS af sig," fortæller Uffe Andersen.

© bilmagasinet.dk

Den specielle politibil kan opleves hos Ford Brdr. Hosbond i Aalborg.

Dementi fra Skoda
Skoda Danmark oplyser, at Danmarks hurtigste virkelige politibil stadig er Skoda Superb 3,6 FSI motor med DSG-gear, 260 hk, træk på alle fire hjul og en topfart på 250 km/t.

Tjek Bil Magasinets samling af verdens hurtigste politibiler.

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...