Din internetbrowser er desværre uddateret. Denne side understøtter beklageligvis ikke forældede browserversioner.
Sådan opdaterer du din browserLego Creators har atter lavet en model med potentiale til at få arbejde til at gå i stå på redaktionen i timevis - hvis vi får fingre i den.
Der er tale om en 1967 Ford Mustang med samme høje detaljeringsgrad, som vi før har set på Lego's fortolkning af Aston Martin DB5 og Ferrari F40. Den ligner en Shelby GT350, men af en eller anden grund er der ikke et eneste Shelby-logo på bilen. Der er til gengæld masser af andre fede detaljer at falde i staver over.
"Lakken" er mørkeblå med hvide Le Mans striber. I snuden sidder en "rigtig" Mustang-hest, de 5-egede fælge er svøbt i gummi - og åbner du motorhjelmen, er der udsyn til en blå V8'er med luftfilterkasse, flankeret af et batteri og et par tårnstivere.
I kabinen finder man flotte "læder"-sæder, en Hurst-lignende gearvælger og et styretøj, som kan dreje forhjulene. Bagpå er der udsyn til et par vellignende baglygter, fire udstødningsrør og "GT" emblem.
Når du har samlet klodserne til en model, der måler 10 cm i højden, 34 cm i længden og 14 cm i bredden, kan du ombygge modellen til en dragster med det medfølgende kit, som giver bilen en kompressor, en lattergasflaske i bagagerummet og et voldsomt skørtesæt. Du kan tilmed hæve bagvognen...
Skal du have et eksemplar, så kan du købe den på Lego's webshop fra 1. marts til 1.199 kr.
... og tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev her. Så får du masser af nyheder, nytests, brugttests, konkurrencer og lækre gallerier direkte på mail. Når du tilmelder dig, får du også det eksklusive særtillæg '9 Spændende Bilsamlinger' til download.
Ja tak, jeg vil gerne modtage Bil Magasinets nyhedsbrev med spændende artikler og markedsføring om Bil Magasinet via e-mail. Du kan til enhver tid afmelde dig igen via afmeld linket. Læs mere