Ford S-Max
© bilmagasinet.dk

2010-facelift: Ford S-Max

Får større overhaling midtvejs i modellens levetid sammen med søsterbilen Galaxy

15. december 2009 af Steen Bachmann

De faceliftede udgaver af S-Max og Galaxy byder på debut for den nyudviklede 4-cylindrede benzinmotor, EcoBoost. Den har turbolader og direkte indsprøjtning, og yder 203 hk ved 5.500 o/min. Momentet er 300 Nm ved 1.750-4.500 o/min og 0-100-tiden for S-Max med 6-trins manuelt med den nye motor angives til 8,5 sek.

Den eksisterende 2-liters Duratorq TDCi-diesel med 140 hk fortsætter og kommer også i en ny udgave med 163 hk. Begge fås med Fords dobbeltkoblingsgearkasse, PowerShift.

Ny front og bagende
Udenpå har S-Max fået en ny motorhjelm og front. Her er trapezoid-formet sortlakeret grill, og nye LED-kørelys på dyreste udstyrsvariant, Titanium. Bagtil ses nye LED-baglygter, der sniger sig rundt om hjørnet.

På Galaxy er der ligeledes ny front, nye tagrælinger og LED-lygter bagtil.

Fords FoldFlatSystem, hvor sæderne i 2. og 3. række foldes ned i vognbunden og efterlader et plant lastrum, er standard på Galaxy og på 7-personers udgaver af S-Max.

Premieren er fastlagt til 13. januar i Bruxelles.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...