munkebjerg hill climb fiat dallara x1/9
Fiat Dallara fra 1973© Michael Eisenberg

Voldsom Fiat var hurtigst i regnen i Vejle

En velkendt Fiat og to vilde Volvo'er vandt årets velbesøgte udgave af Munkebjerg Hillclimb ved Vejle

13. august 2018 af Steen Bachmann

Tusindvis af tilskuere måtte finde paraplyer og regnfrakker frem, da vandet begyndte at vælte ned over landets smukkeste motorløb, Munkebjerg Hillclimb. 

De 100 deltagere i klassiske biler fra 1929 til 1990 lod sig dog ikke påvirke af vejret, men måtte blot køre en anelse forsigtigere gennem de mange krævende sving på landets eneste bjergvej fra Vejle Fjord op til Munkebjerg Hotel.

Fiat X1/9 genvandt titlen

Da alle heat var kørt, hed dagens vinder Vincezo Santangelo. I sit flyvepap af en Fiat X 1/9 fra 1973 var den dansk-italienske grossist fra Hinnerup ved Aarhus lidt over to sekunder hurtigere end Søren Bøgeskov fra Hadsten i Volvo 242 Turbo. 

Vincenzo Santangelo
Vincenzo Santangelo

Den hurtigste bil i årets hillclimb var den heftige Fiat Dallara fra 1973. Det var femte gang, at Vincenzo Santangelo vandt totalsejren i Munkebjerg Hillclimb.

© Michael Eisenberg

På tredjepladsen, en tiendedel sekund efter, kom veteranen, den tidligere historiske rallymester Kurt Mejer fra Horsens, ligeledes i Volvo 242 Turbo. Kurt Mejers søn Heino var ellers løbets favorit, men han måtte melde afbud med ødelagt gearkasse fra et andet løb for to dage siden, og så var det op til farmand at redde familiens ære.

For Vincenzo Santangelo var det femte gang, at han vandt totalsejren i Munkebjerg Hillclimb.

Blandt løbets ældste, førkrigsbilerne, var Magnus Neergaard fra Malmö hurtigst i sin Riley Brooklands fra 1931. Han kørte fra mange 30-40 år yngre biler på den våde og krævende bjergvej.

Og til trods for regnvejret nåede Munkebjerg Hillclimb lige så mange tilskuere som rekordåret sidste år.

Søren Bøgeskov, Hadsten, Volvo 242 Turbo fra 1983
Søren Bøgeskov, Hadsten, Volvo 242 Turbo fra 1983

Søren Bøgeskov fra Hadsten kørte et af sine bedste løb nogensinde, da han i drivende regn placerede sin store Volvo 242 Turbo fra 1983 på den samlede andenplads i Munkebjerg Hillclimb.

© Michael Eisenberg
 Frank Sihm, Esbjerg, Mini Cooper
Frank Sihm, Esbjerg, Mini Cooper

Til trods for regnvejret nåede Munkebjerg Hillclimb lige så mange tilskuere som rekordåret sidste år. Her er det Frank Sihm fra Esbjerg, der driver sin Mini op ad bjerget foran en tusindtallig tilskuerskare.

© Michael Eisenberg
Kurt Mejer, Horsens, Volvo 242 Turbo fra 1983
Kurt Mejer, Horsens, Volvo 242 Turbo fra 1983

Heino Mejer var favorit til at vide Munkebjerg Hillclimb, men måtte melde afbud. Til gengæld reddede farmand Kurt Mejer familiens ære ved at køre sin Volvo 242 Turbo fra 1983 inde på løbets samlede tredjeplads.

© Michael Eisenberg

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...