Tipo er en god Fiat - men der mangler noget

Jeg har haft fem Fiat'er i min tid, og jeg har været glad for dem alle. 

Traditionelt har de præsteret en god pakke med fint udstyr til prisen – plus indbygget italiensk køreglæde. Den kombination har altid tiltalt mig, og derfor glæder jeg mig særligt, når en ny Fiat er på vej.

De seneste år har ventetiden dog været lang. Strategien med at reducere Fiat til en 500 i mange afskygninger er kørt helt udenom min begejstring - måske bortset fra originalen. 

En rigtig Fiat af den originale slags har vi ikke set siden Punto, og den er fra 2005. Så første melding om en ny Tipo gav begrænset optimisme. 

Fiat lægger ikke skjul på, at der er tale om en discountbil produceret i Tyrkiet, og at den primært er henvendt til lande udenfor Centraleuropa. 

Måske derfor den lod også vente på sig i forhold til Danmark. Den blev afsløret på Istanbul Motor Show i maj 2015, men landede først i Danmark i foråret 2017.

Til gengæld er resultatet bedre end frygtet. 

"Den fås sågar med adaptiv fartpilot"

Først og fremmest ser den godt ud. I hvert fald hatchback-udgaven, som har den tidløse, let sporty elegance, som på klassisk Fiat-vis dækker over en kabine, som virker stor og rummelig.

Førerpladsen er godt indrettet og med nydelige instrumenter, og materialerne er bedre, end jeg turde håbe på. Der er blød plast på oversiden af instrumentbordet, og den hårde plast længere nede virker bedre end tilsvarende i den Skoda Kodiaq, vi havde til test i samme uge.

Det er okay, ikke mindst i betragtning af en prisstart på 169.990 kr. 

Tipo fås sågar med aktiv fartpilot. Kun til den store motorvariant og kun som ekstraudstyr til 8.000 kr., men alligevel.

Kun den alt for lille centerskærm i lav opløsning trækker ned. Også den er ekstraudstyr til 10.000 kr. hvis du skal have både DAB-radio og navi.

Køreegenskaber som en mindre bil

Med andre ord befandt jeg mig pludselig betydeligt bedre bag rattet, end jeg havde regnet med.

Jeg blev helt opstemt, også fordi den version, jeg sad i, var topmodellen med 1,4 liters turbomotor på 120 hk (fra 209.990 kr.), som jeg altid har været glad for i Giulietta. Basismodellen nøjes med den turboløse version af samme motor, som yder 95 hk.

Der var al mulig grund til at køre en tur. Men der faldt begejstringen en smule.

Den køreglæde, jeg husker i mine tidligere Fiat'er, er der ikke. Styretøjet er tungt men uden feedback, og affjedringen er fast og unuanceret i forhold til andre biler i denne klasse. Tipo tager hårdt imod ujævn asfalt, og affjedringskomforten er en mindre bil værdig.

Turbomotoren drukner

Men værst af alt: Turbomotoren, som er en gevinst for Alfa Giulietta, er druknet i Tipo.

Jeg forstår ikke, hvad der er sket, men trods 120 hk føles i Tipo om ikke bovlam så i hvert fald uoplagt, uden bundtræk, og anstrengt når den køres ud.

Måske er det OK, prisen taget i betragtning, og måske er versionen uden turbo et bedre valg, jeg ved det ikke, jeg har ikke prøvet den endnu.

Man bliver ikke snydt, prisen taget i betragtning, men jeg savner stadig at køre en rigtig Fiat - igen.