Nu bliver den nuttede Fiat 500 også elektrisk – sådan da

Er du på kanten til at købe en ny Fiat 500 bør du vente et par måneder endnu. Det giver nemlig god mening at vente på den nye elektrificerede variant.

13. februar 2020 af Jacob Dalby

Hvor er vi?

Fiat og Italien hører unægteligt sammen, så præsentationen af den nye 500 Hybrid sker naturligvis her – nærmere betegnet i den italienske by Bologna. Testruten er udelukkende bykørsel på mere eller mindre hektisk, italiensk facon.

Læs mere om de nye Fiat'er i Bil Magasinet, hvilket minder os om: Du skal da have købt et abonnement! Klik hér og få det overstået på 2 minutter...

Bil Magasinet var inviteret af Fiat

Hvad er nyt i Fiat 500?

Ud over det lille skilt på bagsmækken med teksten ”Hybrid” er det ikke lige til at se, at det ikke blot er endnu en Fiat 500 i flokken. Det er nemlig under huden, at de interessante ændringer gemmer sig. Her har Fiat 500 fået ny 12V mildhybrid-drivline med den nye 3-cylindrede Firefly-benzinmotor som hovedattraktion.

Læs mere om de nye Fiat'er i Bil Magasinet, hvilket minder os om: Du skal da have købt et abonnement! Klik hér og få det overstået på 2 minutter...

Benzinmotoren assisteres af et lille lithiumbatteri, der sørger for ekstra 3,6 kW, svarende til ca. 5 hk, under acceleration i byen. Sværere er det for de 70 hk at hive 500 Hybrid op i hastighed på motorvejen, hvor indersporet stadig er din bedste ven. 

Det hele drives igennem en optimeret 6-trins manuel gearkasse, der fungerer fint men også er eneste mulighed i 500 Hybrid. Sættes gearkassen i frigear under 30 km/t slukkes motoren og batteriet sørger for at holde gang i de elektriske systemer. Samlet giver mildhybridsystemet en besparelse på en enkelt km/l sammenlinget med Fiat 500 med 1,2-liters benzinmotor. Forbruget for 500 Hybrid er opgivet til 18,9 km/l.

Panda vil også være med

Fiat Panda kommer, sammen med Fiat 500, også med mildhybridsystem. Drivlinen er magen til dén i Fiat 500 men CO2-besparelsen i Pandaen er noget højere. CO2-udledningen reduceres med 19 pct. i Fiat 500 men hele 31 pct. i Fiat Panda Hybrid sammenlignet med Panda 1,2 – siger Fiat.

Hvornår lanceres Fiat 500- og Panda Hybrid?

Der er officiel introduktion i Danmark d. 23. marts. Priser og udstyr følger den almindelige Fiat 500 med 1,2-liters benzinmotor og starter ved 119.990 kr. Til prisen kommer Fiat 500 Hybrid med POP-udstyr. Vi anbefaler dog at opgradere til Lounge-udstyr, hvor infotainmentskærmen vokser fra 5" til 7"  og får Apple CarPlay, fartpilot bliver standard og stålfælgene skiftes ud til 15” alufælge.

Læs mere om de nye Fiat'er i Bil Magasinet, hvilket minder os om: Du skal da have købt et abonnement! Klik hér og få det overstået på 2 minutter...

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...