Historisk præstation: Fiat Panda overvinder ørkenen

I årets Dakar Rally opnåede en lille Fiat Panda 4x4 tre historiske bedrifter i det knap 9.000 km lange løb.

25. januar 2017 af Philip Larsen

De øde landområder i Paraguay, Bolivia og Argentina udgjorde dette års Dakar Rally. Med som en noget usædvanlig deltager var den lille Fiat Panda 4x4, der præsterede at gennemføre løbet. Bilen var ifølge Fiat den første italienske bil, den første fiat-model og den første bil baseret på en standardmodel til at gennemføre løbet.

Den lille bil er døbt PanDakar som en hyldest til løbet. Det er en offroad-version af Fiat Panda 4x4, som kun forstærket med små ændringer for at kunne klare de barske forhold. PanDakar er udstyret med en 2.0 Multijet turbodiesel-moter med 180 hk.

PanDakar blev kørt af Orobica Raid-holdet anført af Guido Verzeletti og Antonio Cabini, som begge er erfarne Dakar-deltagere. Sammen sikrede de, at PanDakar blev en af de 53 biler, der gennemførte ud af de 93 biler, som stillede til start.

Fiat har tidligere gjort 3 forsøg på at få PanDakar til at gennemføre løbet, men det er ikke lykkedes før nu.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...