© Ugur Sahin, Wheels Magazine

Rygte: Er der en ny Ferrari Dino på vej?

Ferrari har i årevis afvist en 'billig' Ferrari, men ifølge Rygtebørsen er det lige præcis, hvad der nu er på vej fra Maranello

7. april 2015 af Christian Thestrup


Lad det være sagt med det samme: Det er kun et rygte, og billedet af den Ferrari, du lige nu kigger på, er lavet i en computer. Men... når det er sagt, så kommer der sjældent røg uden en brand, og dette rygte kommer fra motorjournalisten Johnny Liberman, der plejer at være velinformeret om, hvad der sker i branchen.


Billede: Ugur Sahin, Wheels Magazine

Hans kilde arbejder for FCA (Fiat Chrysler Automobiles) og siger, at den nye Ferrari får en V6-motor med biturbo, og at den rammer markedet i 2019. Prisen er stadig ukendt, men modellen skal åbenbart fungere som en 'billig' Ferrari, der ligger et hak under California, men som kan tage kampen op mod biler som Porsche 911 Turbo, Mercedes-AMG GT og McLaren 570S. En mindre Ferrari leder tankerne hen på den klassiske Ferrari Dino fra 1970'erne.


Billede: Ugur Sahin, Wheels Magazine

Og Ferrari selv? Bilmærket er som altid lukket omkring, hvad der bliver arbejdet med, før dørene til værkstedet bliver slået op...

 

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...