Ferrari insisterer på, at det IKKE er en SUV - men er det rigtigt?

Ferrari: Det er IKKE en SUV!

Mens mærker som Porsche, Bentley, Lamborghini og Aston Martin i årevis skovlet penge ind ved at sælge lynhurtige super-SUV’er til folk med behov for plads, prestige og firehjulstræk, har Ferrari holdt sig på næsen og svoret, at de ikke ville røre den tunge biltype med en ildtang.

Så sent som i 2017 lovede daværende Ferrari-boss Sergio Marchionne, at mærket aldrig kunne finde på at bygge en SUV. I stedet iværksatte han projekt “F175” før sin død i 2018, der lander i Danmark sidst på året med et arsenal af Maranellos fineste mekanik. Og det er IKKE en SUV, hvis du spørger i PR-afdelingen – snarere en fuldblods-afløser for Ferrari GTC4Lusso tilsat et par bagdøre til familien.

Ok, men den har altså fem døre

Bil Magasinet er blevet inviteret til Dolomitterne af Ferrari for at teste Purosangue, der er mærkets første fem-dørs model (Ferrari siger den har fire døre, men bagruden følger altså med op, når du åbner bagklappen, så vi siger fem!). Den har også firehjulstræk og høj frihøjde.

Internettet har på forhånd udråbt den til en SUV – og lavet sjove memes om, at den da ligner en Mazda CX-30. Trolle-hæren forstummer formodentlig, når den ser Purosangue i gaden.

Her er fem grunde til, at Ferrari Purosangue ikke er en SUV:

1. Purosangue ligner en GT

Vi møder den første gang udenfor et skisportshotel. Den syner lavere og mere muskuløs end på billeder. Den er nemlig ikke meget højere end en lille Renault Captur. En strømlinet coupé-silhuette og et muskelsvulmende karrosseri med snedige gæller og luftindtag rundt omkring afslører et tydeligt slægtskab med Ferrari’s GT-biler.

Purosangue ligner noget, der er skabt mere til trække op foran den røde løber på Casino de Monte Carlo end at pløje rundt på marker omkring et et gods. Bagdørene er “selvmordstypen” ligesom på en Rolls-Royce og er små stykker ingeniørkunst. De åbner og lukker automatisk med elmotorer, når du vipper en lille kontakt ved B-stolpen. Ud over at se blærede ud, så giver de fornem adgang til bagsæderne, hvor der er virkelig god plads til to granvoksne passagerer.

2. Purosangue har en fuldblods V12-motor

Under motorhjelmen, der er hængslet foran ligesom på en Ferrari Monza SP1, finder du Ferrari’s fineste motor – den 12-cylindrede 6,5 liters V-motor fra 812 Superfast, der udvikler superkræfter ved høje omdrejninger uden at ty til trykladning eller elmotorer – mens den synger så inderligt, så bilentusiaster med hang til gamle F1-biler bliver fugtige i øjenkrogene.

Den har fået en anden krumtap med lidt længere slaglængde for at give den mere sejtræk i bunden, så du får serveret 80% af det maksimale drejningsmoment allerede fra 2000 o/min – til gengæld er effekten “kun” 725 hk i Purosangue mod 800 hk i 812 Superfast. Det er stadig nok til at sende Purosangue’s 2,1 ton til 100 km/t på 3,3 sekunder, mens topfarten opgives til over 310 km/t.

3. Purosangue’s drivline er layoutet som en sportvogns

V12’eren ligger foran, men er trukket så langt bagud i forhold til foraklsen, at den nærmest kan lune dine lårbasser inde i kabinen. Og hvor gearkassen typisk ligger i direkte forlængelse i en SUV, så er Purosangue konstrueret som en transaksel-sportsvogn, hvor gearkassen er placeret omme ved baghjulene for at balancere vægten.

Vægtfordelingen er noget nær perfekt med et split på 49:51 mellem for- og bagaksel. 

4. Purosangue fås ikke med trækkrog…

Drømmer du om en stor og magtfuld SUV til at trække din lystbåd til havet eller trackday-racer, ja så skal du henvende dig et andet sted end hos Ferrari. Purosangue kan nemlig ikke leveres med træk, fortæller en ingeniør til Bil Magasinet – officielt fordi det vil ødelægge bilens vægtfordeling.

Vi tror snarere det handler om, at folkene i Maranello får mareridt af tanken om en Ferrari spændt for en campingvogn…

5. Purosangue kører naturstridigt godt på en snoet vej

Er der noget, som tunge SUV’er har det svært ved, er det at håndtere skarpe hårnålesving og hurtige kurver – uden at du sidder med en fornemmelse af, at kæmpen får sved på panden, og dæk og bremser udsættes for en form for tortur.

Purosangue kompenserer for sin høje egenvægt med adskillige tekniske innovationer. Størst er den nye, aktive affjedring, Ferrari Active Suspension Technology. Systemet kører på 48 volt og består af en stålfjeder, en elmotor, nogle tandhjul og en “True Active Spool Valve” ude ved hvert hjul, som på fascinerende vis bekæmper krængning, dyk og stejling i undervogn 200 gange i sekundet – og sågår justerer den fysiske længde på fjedervandringen.

Hvordan det eksakt fungerer, skal man have en ph.D i mekanik for at forstå (det har vi ikke), men det føles som om, Purosangue smider 3-400 kg, når du strammer tøjlerne på V12’eren og viser snuden af bilen en serie af sving i bjergene. Lynhurtige og aggressive nedgearinger akkompagneres af ildspruttende hvæs fra de fire store udstødningsrør, mens følelsen af at køre en stor, robust Ferrari til fire afløses af væver sportsvogn, der stikker snuden helt ind i hvert et sving med forhjulene klistret til asfalten.

Kræfterne primært sendes til baghjulene, når du skyder ud af svinget med et stort smil på læben.

Firehjulstrækket er af samme type, som blev introduceret på FF og videreudviklet på GTC4Lusso. En lille ekstra gearkasse foran på V12’eren sender kræfter til forhjulene gennem et par koblinger, hvis elektronikken finder det nødvendigt. I praksis på asfalt opfører Purosangue sig præcis som navnet lægger op til: Det betyder “fuldblod”, og den store hestevogn galloperer energisk afsted som en sportsvogn placeret lavere over asfalten. Så sjovt har vi ikke haft det før i en bil i den her størelse…

Vil du vide mere om hvorfor Purosangue IKKE er en SUV, så kan du læse hele historien og se flere fede billeder af bilen i det næste nummer af Bil Magasinet, der udkommer den 4. april.