Mansory kaster sig frådende over Ferrari
Stallone GTS hedder bæstet fra Mansory, som har fået et powerboost, mens udseendet er blevet vildere. Tidligere har Rolls Royce Culinan og Ford GT fået samme kritisable behandling. Enten elsker man Mansory eller også så hader man dem. Der er dog ingen, der kan kritiserer deres arbejde i motorrummet.
Ferrari 812 GTS yder normalt 788 hk, fra en 6,5-liters V12-motor. Det er den mest kraftfulde gadebil uden turbo i dag. Mansory får, uden at tilføje en turbo, ydeligere 42 hk ud af motoren, så den nu yder 830 hk. Ydelsen i Nm går fra 718 til 740 Nm.

Udseendet fra Stallone GTS deler vandene
Mansory tilbyder allerede forskellig tuning til tre Ferrari modeller: 599 GTB, F12 og 812 Superfast. Stallone GTS er tilsvarende til den nylig præsenteret Ferrari 812 Spider. Interiøret er en skrigende blå og hvid læderkombination. Rattet er specialdesignet til modellen og pedalerne er aluminium.
Udvendigt har Mansory monteret et meget aggressivt skørtesæt. Det involverer blandt andet at de nye afgangsrør deler pladsen med en overdramatisk diffusor. Mansory har givet modellen forskellige gæller på bagenden og siden, samt forskellige gitre og ventilationskanaler. Hvad der selvfølgelig stjæler alt opmærksomheden er den gigantiske bagvinge, der bærer den italienske tricolore.
Der er kommet 21" alufælge foran og 22" alufælge bagved, for at øge dens hældning i profilen. Her får i lidt flere billeder så i kan nyde/væmmes ved designet.
Den er klar allerede i løbet af i år.


Mansory har den flabethed at placere de italienske farver på den kæmpe spoiler bagtil.
© Mansory
Læg mærke til de blå spidser, der komplimenterer den blå og hvide kabine.
© Mansory