Jan Magnussen skal køre Ferrari

Corvette-mand kører betalingsture midt i København... i en Ferrari 458 GT3!

12. juli 2014 af Steen Bachmann

Bil Magasinet producerer det officielle program til Copenhagen Historic Grand Prix 2014, der køres på Bellahøj Park i København lørdag-søndag 2.-3. august. Opbuddet af stjerner og superbiler er opsigtsvækkende, og programmet skriver:

"Race For Riget arbejder i år sammen med entusiasterne fra Sportscar Event for at fylde ønskelisten hos publikum med de nyeste sportsvogne på markedet. I år kommer en række spektakulære racerbiler, herunder bl.a. det førende danskerhold fra den europæiske Le Mans-serie, Ferrari 458 GT3 Cup fra Formula Racing, Petter Solbergs WRC Citroën Xsara rallybil, den flotte “danskerbil” #95 Aston Martin Vantage fra Team Young Drivers, der vandt GT/Am-klassen i Le Mans, samt den vindende Porsche 911 GT3 Cupracer fra den tyske Porsche Carrera Cup 2013.

Derudover kommer topmodeller som Koenigsegg Agera S, Audi R8 V10, Ferrari 458 Speciale, Ferrari 458 Spider, Ferrari 599 GTB, Ferrari 430 Scuderia, Lamborghini Aventador, Jaguar F-Type R Coupé, Lotus Exige Cup, Porsche 991 Turbo S, Porsche 997 GT2 RS, Porsche 997 GT3 RS, Porsche 997 GT2, Weismann MF5, BMW M4 med flere ...

Det bliver det mest imponerende opbud af sportsvogne nogensinde til Race for Riget!"

Jan Magnussen skal køre Ferrari

Den 4-dobbelte Le Mans-vinder Jan Magnussen har sagt ja til invitationen til rollen som ambassadør for Race for Riget.

“Jeg er meget beæret over at få tilbudt rollen som ambassadør for Race for Riget. Det er et af den slags arrangementer, hvor alle får en god oplevelse. Der ligger et meget seriøst formål bag Race for Riget, og med over 700.000 kroner doneret til Rigshospitalet alene over de sidste par år mener jeg, at der et kæmpe potentiale for at gøre en endnu større forskel i fremtiden,” siger Jan Magnussen.

Han giver betalingsture til publikum 60 minutter lørdag og 60 minutter søndag i Formula Racings Ferrari 458 GT3. Der vil være mere end 20 racer- og superbiler, der giver gas på Bellahøj Park under Race for Riget.

Tom's Audi-kolleger kommer

Udover Magnussen Senior, der kommer fra en 2.plads i GT/Pro i Le Mans 2014 og friske sejre fra USA i C7.R, kører CHGP's ambassadør Tom Kristensen igen i år.

Tom har inviteret Lucas di Grassi, Loïc Duval, Marco Werner og Dindo Capello til at køre med på den udfordrende bybane, der efter evaluering af kørere og banebyggere er justeret på enkelte steder i forhold til 2013 for at skabe bedre udsigtsforhold for publikum og en ny chikane.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...