Hør den nye Ferrari 488 GTB - og 488 GTS

Så kom der endelig lyd på den kommende Ferrari 488 GTB - og sørme også cabriolet-udgaven, GTS. Hør begge biler her

5. maj 2015 af Christian Thestrup


Siden vi første gang hørte om den kommende Ferrari 488 GTB, har vi glædet os til at se den i levende live. Og da vi endelig fik lov til at gå rundt om den til snigpremieren på Biludstillingen i Geneve, har vi set frem til at høre motoren spinde. 

Og det kan vi nu. Desværre ikke med vores egen fod på speederen, men på YouTube er der dukket en video op, hvor en fyr har filmet Ferrari 488 GTB, da den - pakket ind i folie - blev testet på vejene udenfor Ferraris hovedkontor i Maranello, Italien. Og som om det ikke er nok, dukkede der sørme også en Ferrari 488 GTS op. B'et i GTB står for Berlinetta, mens carbriolet'en har fået betegnelsen GTS, hvor S'et står for Spider.

Ferrari 488 GTB har en 3.902 ccm V8 biturbo, som yder 670 hk ved 8.000 o/min. Det maksimale drejningsmoment på 760 Nm leveres ved 2.000 omdr/min. 0 - 200 km/t tager 8,3 sek., mens topfarten er +330 km/t. Og selv om sømmet ikke bliver trådt i bund i denne video, må vi sige, at begge biler lyder som en Ferrari skal. Det er godkendt.

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.