© iStock

Har du en vinder under hjelmen? Her er verdens bedste motorer

Særligt ét bilmærke gjorde sig godt bemærket, da 'Engine of the Year Award' kårede verdens bedste motorer.

2. juni 2016 af Anders W. Vorup

De fleste bilelskere kender lyden, når en Ferrari-motor får lidt at leve af. Nogle ruller sågar vinduerne ned, når en af de italienske sportsvogne triller forbi, hvilket kan efterlade én siddende tilbage med veltilfreds smil.

Da årets ‘International Engine of the Year Awards’ blev afholdt på årets første sommerdag, var det dog Ferraris tur til at smile.

For godt nok satte det gang i et større ramaskrig, da Ferrari’s seneste V8 motor blev præsenteret med turbo, men nu er det så slået fast: Ferrari’s nye V8 turbomotor er med hele fire priser en af de absolut bedste motorer i verden.

Titlerne ‘International Engine of the Year’, ‘New Engine’, ‘Best 3-litre to 4-litre’ og ‘Performance Engine’ tilhører nu alle den italienske V8-motor, mens V12’eren fra Ferrari F12tdf tog prisen for bedste motor over 4-liter.

Vittorio Dini, chef for motorydelse hos Ferrari, modtager prisen for 'International Engine of the Year Award' med deres 3.9-liters biturbo V8

© PR

De andre fabrikanter deltog også

Selvom Ferrari var altoverskyggende i de største motorkategorier, blev det til meget mere end blot et italiensk modeshow.

BMW blev belønnet for sin tre-cylindrede 1.5-liters hybridmotor (som vi kender fra i8’eren), Peugoet/Citroën beholdt førstepladsen for deres 3-cylindrede motor på 1.2-liter, og Ford tog prisen for motorer på max én liter med deres 1.0 Ecoboost-motor.

Audi vandt for syvende år i træk med deres 5-cylinderede 2.5-liters motor, Mercedes-AMG vandt med deres 2.0-liters turbomotor og Porsche tog hjem med et trofæ for deres nye 3-liters 6-cylindrede turbomotor, som vi kender fra den nyeste 911 Carrera.

Prisen for grønneste motor gik – for tredje år i træk – til Tesla for deres elektriske motor fra Model S.

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.

Måske er du interesseret i...