Frokost i Ferrari-pitten

Mandag spiste jeg frokost på Ferraris testbane, hvor ingeniører og designere overvåger racernes aktiviteter på banen

27. november 2013 af Mikkel Thomsager

For tredje gang i år var jeg i Maranello, Italien, hvor Ferrari holder til. Men modsat de to foregående gange var jeg på Fiorano, som er Ferrari egen testbane, der ligger i forbindelse med fabrikken. Det er her de tester både nye biler og Formel 1-racerne.

Der har jeg også været nogle gange. Faktisk kørte jeg der første gang for 20 år siden i en Ferrari 456 GT.

Denne gang skulle jeg faktisk ikke køre, men deltage i en workshop om dæk - efter planen i hvert fald. Jeg kom så alligevel til at køre, hvilket var noget af en bonus. Mere herom senere.

Til gengæld spiste jeg frokost i pitbygningen på Fiorano. Det er her, F1-racerne holder mellem testene og designerne holder til, når piloterne tester F1'ere. Pæcis der, hvor pitbygningen er fuld af tv-skærme, computere og måludstyr, spiste jeg frokost.

Det har jeg alligevel aldrig gjort før, det område plejer at være spæret af. En sjov oplevelse.

Lige nu læser andre

Tilmeld dig Bil Magasinets nyhedsbrev

Måske er du interesseret i...