Galleri: Ferrari 458 Italia
Galleri: Ferrari 458 Italia © bilmagasinet.dk

Første billeder af ny Ferrari

Ferrari frigiver de første billeder af 458 Italia

28. juli 2009 af Mathias

Ferrari har netop frigivet officielle billeder af deres nye Ferrari 458 Italia.

Det er nemlig tid til, at den "gamle" F430  går på pension. Første gang den nye kreation bliver præsenteret overfor verden, bliver under Frankfurt-udstillingen i september.

Design, aerodynamik, køreegenskaber og interiør er bare nogen af de ting som skulle være markant anderledes end, hvad vi har oplevet i tidligere Ferrarier.

Galleri: Ferrari 458 Italia
Galleri: Ferrari 458 Italia © bilmagasinet.dk

Den spritnye 4.499 ccm V8-motor med direkte indsprøjtning leverer 570 hk ved vanvittige 9.000 o/min. og 540 Nm ved 6.000 o/min.

Bilen kommer med Ferraris syv-trins dobbeltkoblings-gearkasse - præcis den samme som ligger i Ferrari California.

Fra 0-100 km/t er den 0,2 sekunder hurtigere end den ellers så ekstreme 430 Scuderia, hvilket vil sige, at den klarer spurten på 3,4 sekunder. Og den fortsætter videre helt på til 325 km/t. Det er kun 5 km/t langsommere end Ferraris 599 GTB med 620 hk.

Galleri: Ferrari 458 Italia
Galleri: Ferrari 458 Italia © bilmagasinet.dk

Bilen bliver en magtdemonstration fra Ferrari, hvor de har proppet den med Formel-1 teknologi.

Med optimeret E-Diff og F1-Trac skulle den føre dig gennem svingene helt på til 32 % hurtigere end tidligere Ferrari modeller.

Computeren, der styrer de forskellige hjælpemidler, er nemlig blevet hurtigere til at kalkulere og korrigere. Ferrari vil selv gå meget mere i detaljer ved præsentationen på Frankfurt-udstilligen.

De første fire billeder vi har set, ser lovende ud. Læg fx mærke til det fikse luftindtag omkring forlygterne, og afgangsrørene som minder meget om den legendariske Ferrari F40  

Galleri: Ferrari 458 Italia
Galleri: Ferrari 458 Italia © bilmagasinet.dk

Måske er du interesseret i...

Vil du have de seneste bilnyheder?

Du får det eksklusive særtillæg, 9 Spændende Bilsamlinger, til download, efter du har tilmeldt dig nyhedsbrevet. Bemærk dog, at der godt kan gå op til to timer.